Så er det igen lykkedes at få Freya til Danmark, og nu for at fortælle om sin tur Australien Rundt.
Arrangementet er et samarbejde mellem Havkajakroerne og DKF og løber af stabelen den 17. maj 2010.
Klik på billedet for at få et større og mere detaljeret billede.
Billetter bestilles på DKF’s hjemmeside her.
Du kan se Freyas hjemmeside QajaqUnderground her.
Steffen Juul, Admin
Erik B. Jørgensen holder en række foredrag rundt i Danmark, hvor han fortæller om sin tur Danmark rundt i havkajak i december og januar 2010 - præcis hvor vi (næsten) havde isvinter.
Foredragene er arrangeret af DKF og Havkajakroerne. Du kan tilmelde dig her på DKF’s hjemmeside under Kalender og finde den 8. april 2010, hvor Erik fortæller i Århus. Foredraget i København er endnu ikke programsat, men vi vil bringe nyt så snart det foreligger. Pris 50 kr.
Du kan også læse mere om det i det nye nummer af Havkajak-INfo fra på mandag.
Steffen Juul, Admin.
Mange følger i denne tid Erik B. Jørgensen, som nu på 41. dag er på vej Danmark Rundt i havkajak.
Erik vil være den første som har taget Havkajakroernes Rød-Hvide Bånd om vinteren, og jeg skal da lige love for at han har valgt den helt rigtige vinter - den bliver sgu svær at slå i disse tider med galoperende klimaændringer.
Bare ikke nu! - for her hvor Erik er på vej rundt om Danmark, som præcis her i vinter er ramt af noget der ligner en næsten ægte isvinter, ja så betyder det overnatninger ude på isen, fordi der er for langt at trække kajakken og sig selv ind over isen og ind til kysten!!
Jeg tror der var mange der holdt vejret indtil Erik havde passeret Skagen - så var der en del som var overbevist om at Erik nok skulle komme rundt - på et eller andet tidspunkt - måske først til foråret, men da Erik har prøvet indlandsisen et par gange, så må det her være barnemad. Spørgsmålet var vel for mange om Erik eller hvem som helst var eller er en god nok kajakroer i sådant et vejr! - var/er det for vildt det her? - for selv den bedste kajakroer?
Da Erik så krydsede Kattegat fra Hjelm til Sj.Odde og kom helskindet i land - ja så er den sidste vist ved at være overbevist om at Erik kommer i mål - det er sgu strækt gået!
Vi kan kun stå og råbe tavst ud over isen inde fra kysten: “We only have ”Eyes” for You“.
Steffen Juul, Admin
Vi har alle hørt om hestehuller i Vesterhavet. De findes dog ved alle vore kyster, men er mere mærkbare og markante i Vesterhavet.
I sommer tror jeg der var 4 drukneulykker med turister og badegæster som kom i forbindelse med hestehuller og som blev grebet af panik.
Man arbejder nu på at informere folk langs strandene om hestehuller og hvordan man bør reagere når man oplever fænomenet.
Hestehuller er kort fortalt en stærk strøm tilbage fra stranden imod bølgerne, og her søger strømmen den ideelle bundform, eller rettere en dybere bundrende i kombination med revler, hvor strømmen “tilbage” koncentreres i et form for gennembrud i en revle og bliver så til et hestehul - en rivende strømrende ud FRA stranden, som simpelhen ikke kan ophobe al den vand der smides ind med bølgerne.
Hestehuller kan spottes og håndteres gennem information, viden og sikkerhed, og dermed større tryghed overfor fænomenet - hvis eller når du havner midt i et hestehul.
Læs mere om hvad Hestehuller egentligt er her, her og her - og hvordan du kan spotte dem og hvordan du bør reagere. Gode sider at blive klog på og her kan du også se et videoclip fra Vesterhavet, hvor man “sender” en mand ud gennem et hestehul…
En af vore medlemmer ved Vesterhavet, Casper Gyldenberg oplevede det for nyligt da han var ude og surfe i sin kajak ved Hanstholm.
Caspers beretning ligger klar under Turberetninger under V. for Vesterhavet og Hestehuller.
Hestehuller hedder rips på engelsk og kan anvendes til, som Casper også fortæller, at komme ud gennem brændingen, eller omvendt, at komme ind gennem brændingen, hvis man fx. ikke ønsker at surfe i store bølger med en lastet kajak. Både BCU-håndbogen, Gordon Brown og andre britiske instruktører omtaler rips i deres bøger under “Reading the Water” - læs vandet - inden du kaster dig ud i det! Mon ikke Gordon Brown viser noget om rips på sin nye DVD?
Caspers problem var selvfølgeligt mere åbenbart, idet han skulle til at rulle op midt i et voldsomt hestehul …
Steffen Juul, Admin.
Af Peter Unold, DKF/BBU
Hvis man søndag d. 27. september stod på kystskrænterne nord for Hanstholm city, ville man være tilskuer til noget, som mest af alt lignede en slagmark.
Ude på Vigsø-bugten var havet fuld af kajakker, der gang på gang kastede sig mod bølgerne. Nogle gange vandt kajakroerne og fik på kontrolleret vis reddet energien af bølgerne. Andre gange blev roerne spist af bølgerne, blev flået rundt og spyttet ud længere inde på kysten.
DKFs Surfsymposium 2009 havde været i gang siden fredag aften. Her havde de modigste kørt forbi Holstebro og leget på Pagajs freestyle-rampe.
Lørdag formiddag ramte 70 roere bugten ved Klitmøller. Vi havde inden da checket kysten ud mod nord og syd og konsulteret DMIs og Farvandsvæsenets prognoser. Vi risikerede ikke at gå ned på elektronisk udstyr eller undvære nettet i de 3 dage vi var ude i vest.
Basen weekenden over var en stor spejderhytte ved Nr. Vorupør. Her samles hele flokken lørdag aften først til DRs indslag fra VM med Anne&Henriette blæst op på endevæggen i hytten. Forskellen på kaproning på fladt vand og legen i bølgerne på den jyske vestkyst er naturligvis åbenlys. Men lighederne i form af glæden ved kajakroning er lige så oplagt. Senere leverede vores breddekonsulent Rune et oplæg med de tanker vi i DKF gør os om surf og fosroning i fremtiden.
Om søndagen flyttede vi til Fish Factory, surfspottet lidt øst for den massive Roshagemole. De store dønninger kom rullende ind fra Nordsøen, blev afbøjet af molen og rullede ind mod stranden i regulære mønstre. Ikke mindst de små specialiserede surfkajakker kom her til deres ret.
Det var 3. år DKF stod bag surfsymposiet og vi glæder os over at deltagerantallet fortsætter med at vokse. Næste år vender vi tilbage med et nyt symposium den sidste weekend i september. Lad os se om vi ikke runder de 100 deltagere.
Se videoen her og her kan du se billederne.
Af Peter Engel
Lad det være sagt med det samme:
Dette er ikke en historie jeg er stolt af! Der er nemlig ingen tvivl om, at det i sidste ende, var vores eget ansvar, at vi havnede i den situation vi gjorde. På den anden side, var der en del andre faktorer der spillede ind på, hvordan tingene udviklede sig. Dette er nemlig også historien om en mangelfuld indsats fra redningstjenestens side og om en havkajak, der kun var en wanna-be. Jeg tænker at historien kan være ligeså lærerig for andre som den var for os, og det er i orden, at ryste opgivende på hovedet undervejs i læsningen.
Først en lille intro
Jeg startede med at ro havkajak omkring 2002 sammen med nogle gode venner. Det blev nu ikke til så meget andet end en tur i en forlænget weekend en gang om året, hvor kajakturene afløste de vandreture, vi tidligere var taget på. Kajakturene gik til forskellige steder i Danmark, og til skærgården i det sydsvenske.
I starten lejede vi havkajakker og hen ad vejen var der nogle af de andre, der købte deres egne. Havkajakker er måske så meget sagt, har jeg senere måtte erfare, for både de lejede kajakker, og nogle af dem, som mine venner fik købt lod en del tilbage at ønske. En hel del faktisk, og det er en vigtig pointe ved denne historie. Bl.a. var kajakkerne typisk helt uden lårstøtter, og de havde nok et rorsystem, men pedalerne var kun en pind, der drejede om et enkelt punkt og der var ingen fodstøtter. Så vi kunne reelt ikke sidde rigtigt i kajakkerne. Et af problemet var bare, at ingen af os vidste, hvordan en havkajak egentlig bør være indrettet, og hvordan man skal sidde i den.Jeg vil lige understrege, at vi - dengang som nu - opfattede os selv som rimeligt fornuftige individer, med god erfaring i at færdes i naturen, i stand til at bruge kort og kompas, opføre os ordentlig i forhold til både natur og andre mennesker osv. Men et andet af problemerne var, at vi manglede nogle grundlæggende forudsætninger for at ro fornuftigt i en havkajak. Vi kendte f.eks. intet til redninger.
Og vi var ikke forberedt på det uventede …
Læs resten af beretningen under Turberetninger, Oversigt, i menuen til højre under “I” for Isefjorden…
Igen en spændende og tankevækkende beretning om hvad der sker når noget går galt - og hvordan man handler - og ikke mindst - hvordan andre opfatter ens handlen!
Steffen Juul, Admin.
Et af de hold som tog til Hjelm på Efterårstræffet 2009 på Helgenæs, roede fra lejrpladsen over til Ebeltoft og derefter ud til Hjelm - og retur - en tur på ca. 35 km i solskin og blæst, specielt den sidste del af dagen.
Uffe Witt var med på det hold som roede den lange tur, og han har skrevet en vældig fin turberetning.
Her er alle ingridienser på en tur, hvor der sker uventende ting, og det er spændende at læse hvordan de håndteres og hvordan de måske skulle have været håndteret, og igen - hvordan de burde have være håndteret.
Det er altid let at se tilbage i bakspejlets ulidelige klarhed, men sådan en turberetning som den her, kan vi alle blive klogere af - eller rettere - den giver stof til personlig eftetanke for alle som er på sådanne ture.
Læs turberetningen her via menuen med Oversigten til højre eller klik på dette link.
Steffen Juul, Admin.
Odense Havkajakklub, Havkajakklubben Malik og Qajaq København, havde inviteret til træf i weekenden d. 11.-13. september 2009 på Urhøj Camping, lige syd for Kalundborg.
Vi ankom med ”Perlerne” på taget, fredag sidst på eftermiddagen. Kun en lille håndfuld var endnu bænket om et bord, med kaffen. Teltet kom op, godt i læ bag en hæk, da pladsen lå nærmest helt ned til stranden, med en flot udsigt ud over Storebælt.
I løbet af aftenen dukkede flere og flere op, og jeg gætter på at vi nok var ca. 50 deltagere over hele weekenden.
Meget forudseende havde Kajakklubben Malik, rejst et ”forsamlingshus” i form af et stort telt. Og det blev nyttigt, da mørket efterhånden sænkede sig, og vinden tog lidt til.
Det blev en hyggelig aften, med en masse snak, med gamle og nye bekendte.
Björn Thomasson var blevet bedt om at holde workshop i padleteknik om lørdagen, så kl. 10.00 stod vi klar på plænen, til lidt teori, inden vi gik på vandet.
På en yderst letforståelig og pædagogisk måde, formår han at forklare og vise teknik, så det suser ind på min lystavle.
Jeg havde et helt personligt ønske om at kunne ro lidt stærkere, og jeg tror jeg har fattet en vigtig pointe. Men det vil vise sig ved den næste handicaproning i min klub ;-) Nu var der så bare lige det, at hverken vinden eller vandet, den dag havde lagt sig til rette på en måde, der gjorde finpudsningen af teknikken helt enkel. Det kom til at handle lidt mere om at styre i frisk sidevind med pæne bølger, surf og støttetag og det er jo heller ikke så dårligt.
10 m/s fra NV, bølger ovre fra Fyn, blød og fin sandstrand = dejlig legeplads.
Så om eftermiddagen stod den mest på surf og rul i de smukke Grønlandske kajakker.
Sidst på eftermiddagen kunne man boltre sig i tovene som var hængt op mellem et par træer. En meget underholdene disciplin både for udøveren og beskueren.
Efter middagen i det fri, trak vi igen inden for i ”forsamlingshuset” og hyggen og snakken fortsatte længe, over rødvinen og whiskyen.
Det var planen at Björn skulle holde rulle workshop søndag formiddag. Vinden var drejet lidt i nord, men på ingen måde blevet svagere. Derfor blev en anden plan hurtigt vedtaget, der gik på at pakke sammen og køre til Reersø havn, hvor vi kunne finde bølgelæ.
En enkelt kunne ikke rulle, så Björn gennemgik standartrullet på græsplænen, og heldigvis for det. Der er altid en ny lille detalje man ikke har haft fokus på før, og igen bliver det hele forklaret på en utrolig enkel og god måde.
Det var bare med at holde fast i kajakken da den blev sat i på det relativt flade vand, i den meget kraftige fralandsvind. Tør slet ikke tænke på hvor min lette ”Perle” kunne være drevet hen, hvis jeg havde sluppet den et sekund. Selv med mig i, drev den ret kvikt derudaf. Så efter hvert andet rul, var det tid at padle ind igen mod kysten. Dejligt at mærke, at de fif, man lige havde fået på plænen, virkede.
Jeg var så heldig at Per stod i vandet, og jeg benyttede lige chancen til at få lidt hjælp. Og Vipti Vupti fik jeg håndrullet, på den måde jeg gerne ville. Tak for hjælpen, og tak til alle der deltog, for en yderst hyggelig og lærerig weekend.
Jeg håber at næste års Qajaq træf ikke falder sammen med Havkajakroernes efterårstræf.
Annie Juhl
Annie’s beretning er også lagt op som PDF under Turberetninger under Q for Qajaq.
Vi vidste (men havde glemt det igen!) at der var mulighed for at se havørne og andre rovfugle i Misterhult Skärgård, så vi var ret spændte på det hele, da vi roede ud i skærgården - for første gang på østkysten.
Efter en halv times tid præsterede vi at ro forbi en ældre havørn som sad på en sten omtrent 100 meter fra os. Den lettede først da min utrættelige assistents mobiltelefon ringede med et galoperende tema af Bizet! Man bør nok lige sætte sin mobil på “møde-status”….
Vores første lejrplads blev på Brandö, på nordsiden, hvor vi prioriterede læ ret højt, da det blæste og vi vidste at det ville forsætte natten igennem.
Vi var egentligt lidt skuffede over udsigten mod nord mod St. og Ml. Käringskär med Urholmen i baggrunden - ikke videre interessant.
Men pludselig da vi havde fået slået liggestolene op, så letter der gud hælpe mig 8 havørne over øerne lige foran. Vi nåede overhovedet ikke at få fat i hverken kamera eller kikkert, men var først kampklare i løbet af 27 sekunder, men så var de væk. Vi så dem i små grupper af 2-3 resten af aftenen.
Næste morgen under morgenkaffen på klippen i vandkanten lettede de så igen i flok på 6 stykker og gav opvisning 2 og 2 i skin angreb mens den 7. sad på en stor sten ved vandkanten.
Det var en kæmpeoplevelse når de gik på vingerne, og det må være ungfugle + et par ældre havørne vi må have set. Enkelte af dem var ikke så sorte og havde gult næb, og var heller ikke så legesyge. Den 7. var helt klar en ældre havørn.
Så næste gang har vi både en ordentlig tele på kameraet og en bedre kikkert.
Steffen Juul, Admin.
Generelt virker Fyr på mange måder dragende, specielt om aftenen og natten, hvor de blinker og gør opmærksom på sig selv med sit lys eller blink i en kombination som går dem unik i natten.
Denne kommunikation virker dragende når man ser fyret ude i horisonten - og selvom opmærksomheden bliver afledt på lejrpladsen - ja så er den der igen, så snart man vender sig mod fyret og det bliver ved natten lang!
I gamle dage fældede sømændene som regel en tåre når de kunne se deres eget fyr - nu var de hjemme igen - og fastlandet havde så godt som slået en frelsende klo i dem endnu en gang.
Sådan er det ikke i dag, mange fyr er nedlagt, mens et midnre antal fyr er reddet for os romantikere, som nu kan besøge og bese dem, ja vi kan lige frem bo på nogle af fyrene.
I sommer oplevede vi to fantastiske fyr på Sørlandet i Norge. Det var Lyngør Fyr og Store Torungen, hvor sidstnævnte var en kæmpe oplevelse, fordi fyret er som fyr skal være - isoleret på en øde ø, tildels utilgængelig, og med indstøbte rækværker langs betonstien op til selve fyret! - sådan skal det være.
Men udover Store Torungens klassiske form og karakter, så oplevede vi to hyggelige og dejlige mennesker som boede på øen og fyret - Fyrforvalteren og Fyrpoeten.
Det er her fyret bliver mere end et pejlemærke - det bliver nemlig også et holdepunkt, hvilket det var for disse to fyrboere på Store Torungen.
Forhistorien er den, at jeg og min utrættelige assistent havde slået lejr på Ærøya ved indsejlingen til Arendalområdet efter en tur sydover fra skærgården ved Tvedestrand. Vi var her fordi vi skulle til Torungen og afventede egentligt bare nogenlunde vejr. Jeg havde researchet lidt på de to fyr på St. og Ll. Torungen, og de så meget flotte ud inde fra fastlandet.
Vi tog afsted en morgen, fuld sol og lidt vind, og vi kunne forvente en søbrise op ad formiddagen, så det var bare om at komme afsted, så vi kunne nå hjem inden søbrisen ville blive alt for kraftig, hvis såfremt i fald.
Jeg havde en idé om at vi kunne trække kajakker op på bagsiden af den lille havn, men det var umuligt og kajerne i den lille havn var kæmpehøje, så hvad skulle vi gøre???
Der sad en mand i røde shorts på kajen og læste avis, jeg troede han var turist, men han sagde pludselig at vi kunne trække kajakker op lidt ude af klipperne. Det viste sig at det var Fyrforvalter Knut, og han havde sikkert spottet os allerede da vi bygyndte vores kyds ud til Torungen.
Vi fandt en hulning i klipperne og jeg så vi kunne gi den lidt gas op her og så hoppe af i en fart. Kajakkerne var oppe ret hurtigt og vi lagde dem lidt længere op på klipperne inden vi gik hen til havnen for at snakke med Knut.
Vi fald hurtigt i snak med Knut Mørland og han inviterede os på en rundvisning for at se de forskellige huse omkring fyrtårnet. Der var nemlig just indrettet værelser til overnatning og vi sluttede foran deres eget hus, hvor vi fik kaffe ved bordet på den lille græsplæne, hvor Knuts får lå og dasede.
Så kom Fyrpoeten Sondre Foyn Gullvåg ud og hilste på os, og vi fik en række gode historie om øen, fyret og Fyrpoetens bog, eller rettere digtsamlingen Holdepunktet.
Vi købte også bogen og fik den signeret. Flot bog med mange fine billeder af Sigve Mathisen krydret med Sondre’s meget fine digte om livet før og efter Sondre havde mødt Knut Mørland og Torungen.
Vi fik en rundvisning i deres eget hus, som Knut havde bevaret som det så ud før med masser af billeder og fotos fra Torungens historie - det var næsten som et lille museum.
Man kan overnatte op til 10-12 stykker på øen og der var begyndt at komme en del ud for både overnatning og fortærring af alt godt fra havet. Oprindeligt havde Knut et bugseringsfirma sammen med sin bror og vi fik et par redningshistorier fra de gange, hvor de skulle ud og bugsere skib inden det røg på skærene. Men Knut var kommet ud for en arbejdsulykke og var nu fyrforvalter her på Torungen.
Det eneste vi ikke nåede var en tur op i fyrtårnet, jeg var nemlig blevet opmærksom på at det var begyndt at blæse yderligere op, så jeg blev lidt utålmodig ved kaffebordet - nu var det altså tid til afgang!
Rigtigt nok - da vi først var fri af læ fra Store Torungen, så var der rimelig store bølger indtil vi sneg os i læ af Lille Torungen og videre til Mærdø, hvor vi spiste frokost og is på stranden.
Sikken en oplevelse og indblik i et par spændende mennesker.
Afslutningen på denne historie indtræffer ca. 3 dage senere, mens vi sidder hos min søns familie i Lillehammer og snakker om vores fantastiske oplevelse på Store Torungen.
Da der bor en lille hellikopterlæge i min søn, begyndte han at gøre store øjne efterhånden som vi fortalte historien, og pludselig hentede han sin bærbare og satte en udsendelse fra NRK på skærmen - fantastiske overlevelser med redningshelikoptere i Norge.
Og lige præcis denne udsendelse handlede om vor Fyrforvalter på Store Torungen og hvordan han overlevede et ulykke på oprørt hav, mens de var ved at komme en coaster til undsætning i en veritabel storm.
Vi var målløse da udsendelsen sluttede, vi havde kun hørt det omtalt af forvalteren selv som en arbejdsulykke, men nu kendte vi hele historien bag ved - og den var utrolig!
Sært som oplevelserne kobler sig sammen og forgrener sig over tid og sted!
PS! - kommer I forbi Store Torungen Fyr en gang, så bestil en frokost i fyrtårnet - hvor I kan sidde om rundbordet på toppen af fyret med formidabel udsigt 360 grader rundt!
Steffen Juul, Admin.
Kolding Kajak Klub havde arrangeret fuldmånetur fredag nat kl. 24:00 til tidlig morgen - en tur til Fænø Kalv.
Desværre kunne vi ikke, men vi tyvstartede torsdag aften og roede til kalven og spiste vor aftensmad.
Pragtfuld tur og det lagde op til en fed solnedgang mod vest med efterfølgnede fuldmåne mod sydøst.
Men inden vi nåede så langt havde vi besøg af en meget nysgerrig sæl, som tøffede rundt om øen, mens den af og til blev hængende og spejdede ind på de forskellige som tog billeder af den! Desværre havde min utrættelige assistent svært ved at holde kameraet i fokus, så det blve kun til en lille utydelig klat på vandet.
Vi spejdede efter havørne inde fra Jylland, men de dukker bare aldrig op. Heldigvis så jeg den ene for en måneds tid siden fra Skamlingsbanken, hvor den kredsede over banken en 10 minutters tid.
Ingen havørne, så vi hoppede i kajakker ved 21-tiden og smuttede rundt om øen inden vi lagde kursen mod Elvighøj og stambordet.
På turen ind var vi nærmest omringet af marsvin - en 6-8 stykker, heraf et par stykker som også viste halen i fuld spring - dog kun eksklusivt for min utrættelige assistent.
Efter dette passerede vi Kidholmene og var næsten inde ved kysten i kraftig tusmørke - men nu med fuldmåne i ryggen - da jeg lagde kajakken ned i et telemarksving for at bremse op og vente på min utrættelige assistent - ja så skete det altså!
I selvsamme øjeblik smældede det løs!!! - først et ordentligt klask på min åre - altså den ende som var hævet oppe ved min brystkasse - en fisk var sprunget ud af vandet og ramte min åre med et ordentligt klask - og ikke nok med det - i samme sekund som den vred sig, fløj den over og ramte min skulder med et ligeså stort smæld!
Jeg må indrømme at jeg fik et ordentligt chock - det tog lige et par sekunder mens jeg “spolede filmen tilbage” tilbage inde i hovedet for at finde ud af, hvad fanden der egentlig foregik her!
For eftertiden tager jeg mit myggenet med på aftenturene, så jeg lynhurtigt kan fange sådan et uhyre næste gang naturen kommer SÅ tæt på!
Steffen Juul. Admin.
Havkajaktræf i Nysted 4-5. juli 2009? Det er da udenfor nummer, var min første tanke? Heldigvis er der masser af initiativ i havkajakroerne, jo flere træf-muligheder des bedre!
Vi blev straks enige om at standsmæssig ankomst til havkajaktræf er at ro. Distancen Vordingborg-Nysted er kun ca 65 km, så vi pakker kajakkerne med telte og grej. Vi lægger ud en vindstille og solrig torsdag morgen ……
….læs hele turberetningen under Turberetninger med fotos via menuen til højre på siden.
Træffet i Nysted var arrangeret af Jesper Wielandt, Havkajakgruppen Nysted Roklub, se foromtalen her.
Åse Uttenthal
Turberetter
I disse dejlige sommerdage bruger jeg tiden præ-sommertræf 2009 heroppe på Sjællands Odde nærmere præciseret på Gniben som er det sidste stykke efter Molslinjens færgeleje til Århus og Æbletoft. Himlen heroppe er lige så stort og facinerende som ved Skagen.
Også i dag var jeg på vandet og paddlede fra færgelejen rundt om Gniben således jeg forlod Sejerøbugten og bevægede mig ind i Kattegat. Det er altid en særlig fornemmelse at forlade det ene vand og kom ind i en anden.
Dog i dag i NV fik jeg øje på det der lignede de lovede tordenbyger fra vest. Sådan bæksort på horisonten. der var god tid men jeg vendte om og roede i god fart tilbage (en afstand på ca. 4 km).
Hele tiden kiggede jeg tilbage over skulderen. Jeg vurderede at jeg sagtens vil være tilbage inden det ramte. Det gjorde jeg da også. Dog måtte jeg med mit mobiltelefon tage vedlagte billede (derfor den ringe kvalitet).
Foran den blæksort uvejr var der en forløber af et skysystem hvor en række “fingre” af skyer rækkede frem af og nedaf som snedriver. det var nu både en facinerende og ug uhyggelig syn.
Der er 400 meter til mit sommerhus. jeg nåde at komme kajakvognen under kajakken og var blot kommet 100 meter før skybruddet nåede frem.
En god dag.
Andy Foran
Gæsteskribent
Det ser ud til at vi har fået godt vejr - men sommer er også overskyet og blåt vejr.
Det kan også blive for varmt under solen når man er på havet, så varmt at man længes efter de blæsende overskyede dage, hvor dramatikken, bogstaveligt talt, ligger i luften.
Men sommeren er også de længere tures tid - kortere eller længere langture både herhjemme og rundt i verden - ja måske er der endda også angreb i år på det Rød-Hvide Bånd?
Selvom Admin. kun kan se frem til en mindre, men kort ferie, så glæder han sig til alle de turberetninger som bliver født og får form her de næste par måneder… ja det er godt der ikke er ryglæn i min kajak - så var det bare sprunget!
Go’ sommer - og HUSK nu Sommertræffet 2009!
Steffen Juul, Admin
Jeg håbede på at der kom en god beretning om Æbelø, da jeg via et tidligere indlæg “lagde den op på lageret“. Men det gjorde der ikke, så Admin. var nødt til selv at tage afsted til Æbelø i søndags sammen med sin utrættelige assistent.
I søndags tog vi så fra lageret - en tur til Æbelø. Vi var bange for at den var ved at blive for gammel - på lageret, så vi tog en hurtig beslutning, og havde dermed ikke lige kortene lamineret, men det var så til gengæld god træning i at studere et “vådkort”, huske det, lægge det ned i dagslugen, og så ro derefter!
Fint vejr, blæste fra vest, så vi tog den side først og roede derfor med uret rundt om Æbelø. Dejligt at ro i ordentlige bølger, men til gengæld totalt læ på nordøstsiden, hvor vi så lå stille og kiggende på et marsvin som tumlede lidt rundt.
Det var næsten som at komme til Vadehavet, da vi parkerede ved kysten - lavvande og flade små øer vi skulle passere igennem for at komme fri af de meget lave holme og ud på havet, hvor Æbelø foldede sig ud i sin storhed i horisonten - Broddet var næsten usynligt herfra.
Vi gik i land ved den gamle sammenfaldne havn, som gav lidt læ da vi skulle lande og isætte igen.
En hurtig kop kaffe og en ostemad og et studie af den gamle havn som lå der som en fri høfde af store sten ca. 20 meter ude fra stranden - da vi lige pludselig kom til at kigge på den flotte klint ved siden af…. Nu gik der så en flok hjorte og græsede lige så fint uden at ænse os overhovedet - flot syn.
I kajakkerne igen og ud på bølgerne og frem til nordpynten, hvor fyret ligger. Jeg var ikke helt så imponeret - fyret så lidt lille ud og forsøgte næsten at gemme sig bag beplantningen lidt inden på klinten. Det mest spændende var næsten at passere revet - hvor store sten skulle passeres bag på en bølge.
Vi tog vores frokostmad på stranden i Skibsdal - vigen på nordsiden, hvor der var læ og en flot udsigt til Endelave ca. 10 km ude i havet.
Men der var endnu mere læ da vi passerede Østerhoved Spids og derefter pynten Tjørnehulen med de afsindigt flotte “arkitekttræer” - træer som enhver arkitekt drømmer om at tegne. Inden da havde vi selvfølgelig været henne for at se det berømte Æbelø ler i flotte foldede lag af ler og forkislet ler.
15 km er der rundt om Æbelø, så den passer til en lille dagtur, men bør være en heldagstur, så man kan nå at gå rundt på Æbelø og se bl.a. de flotte Abild og muflonerne - ja og så den utroligt “larmende” stilhed, hvor fuglenes stemmer stod tydeligt i skovens træer.
Turen gav også anledning til at fundere over et sjovt lille matematisk sidestykke:
Vi er over 1.000 medlemmer i Havkajakroerne, og 900 på Forum. Dvs. hvis alle skrev en lille beretning og postede et par billeder - ja så behøvede man kun at gøre det hvert 3. år - for at vi har en ny beretning HVER dag! - resten skriver Admin.
Steffen Juul, Admin.
