Havkajakroerne

På søndag har du mulighed for at få perspektiv på de historiske rammer omkring Fregatten Jylland i Ebeltoft.
Hvad skete der egentligt en tidlig morgen år 1724 - et par timer før kongen (Elvis???) skulle dukke op?

Opvisning ved Fregatten Jylland i Ebeltoft, søndag den 8. august 2010, kl 11.00 og igen kl. 13.00 med grønlænderrul.

Foreningen har et hængeparti fra efterårstræffet 2009 med Fregatten Jylland, idet der var aftalt at vi kunne komme gratis på besøg på Fregatten mod at skulle lave en opvisning i grønlænderrul under efterårstræffet.
Dette blev desværre aflyst på grund af vejret (for meget is???)

Nu vil en mindre gruppe under ledelse af Marianne Bjørn med assistance af Annie Juhl sammen med nogle raske drenge, Danny Skåde, Niels Ginge, Steen Sloth og enkelte andre afregne foreningens gæld til Fregatten med en opvisning på ovennævnte tidspunkter.
Det er god mulighed for at se opvisningen fra kajen nær fregatten idet opvisningen foregår i bassinet mellem Glasmuseet og Fregatten.
Medlemmerne er hjerteligt velkomne, helst iført en Havkajakroer (wet?) T-shirt.

Claus Sørensen og Hans Cramer, Efterårstræffet  2009

Så er det sidste dag i Grønlandsmesterskaberne i Qajaq 2010 i Nuuk, som afvikles over indeværende uge. Mesterskaberne arrangeres af den lokale kajakklub, Peqatigiiffik Qajaq Nuuk.
Du kan se mere på deres hjemmeside her.
Billedet er fra deres hjemmeside med vinderen af det første løb, herrernes korte distance på 20 km.
Vinderen blev Apollo Zeeb fra Qaarsut en søsterby til Illorsuit, og her kan man se ophavet til Anas Acutaen, som opstod gennem optegning og kopiering af Ken Taylors hjembragte kajak fra Illorsuit i 1959. Bemærk bl.a. den karakteristiske “hale” pÃ¥ kajakken.

I går blev der bragt 10 minutter fra DR2 i Grønlands Nyt, hvor dekltagerantallet i år er reduceret fra 120 til 100, idet mna nu sætter lidt større krav til deltagerne - fx- at de har trænet!!
Hjemmesien er ikke rigtigt opdateret, så man må nok vente et par dage på det samlede resultat.

Steffen Juul, Webmaster.

PÃ¥ det skarpe hjørne af Frankrig ud for Bretagnes kyst  pÃ¥ kanten af Den Engelske Kanal og Biscayen ligger en masse skær omkring et par spændende øer, bl.a. Ile de’Ouessant og Ile-Moléne. Du kan sejle derud inde fra fastlandet.
Her står der også en række af de såkaldte Rock Lighthouses, og de fleste af dem får med jævne mellemrum en masse bølgetæsk.

Et af disse fyrtårne ved Île-Moléne (GoogleMap) hedder Phare de Kéréon, og netop dette fyrtår er berømt fordi der er taget en række ekseptionelle billeder bl.a i stormvejr.

Selvom det ind imellem er fristende at drømme sig til at sidde øverst i fyrtårnene og nyde udsigten, så ser disse billeder ud til, at det også kan være (blive) lidt et mareridt?
Man hvad pokker står fyrbøderen og tænker, mens han skuer ud over havet med en sindsyg stor bølge i nakken???? - når han at få lukket døren? - eller får han sig haget fast i gelænderet??? - jo helicopterpiloten ved det sikkert!

Et andet fyrtårn lidt sydligere og lidt længere inden ved kysten er Phare Pierres Noires, som også ligger midt i en samling småskær.
Billederne stammer delvis fra mange af de meget flotte Lighthouse bøger som er udsendte de senere år. Du kan se en del af dem her på amazon.co.uk.

På kortet herover ser det ud til at du kan få en fin tur i havkajakken inde fra Bretagne og ud i skærgården for at se øerne og fyrtårne, som alle er flotte og dramatisk placerede, men husk lige at tidevandet kan være helt op til 11 meter ved Bretagne.
Jeg mener at kunne huske at Ile de’Ouessant m.fl. er omtalt i et af de gamle Ocean Paddler fra 2009 eller 2008?

Steffen Juul, Admin.

SÃ¥fremt der er nogen der har bemærket den lille konkurrence som blev “fyret” af her i gÃ¥r pÃ¥ Forum, sÃ¥ kan jeg supplere med at sÃ¥fremt man roer kyststrækningerne i Oslofjorden og langs Sørlandet, sÃ¥ kan man se en lang række meget flotte varder som det hedder pÃ¥ norsk, Kummel pÃ¥ svensk.
Nu viste det sig (viser det sig?) at den i konkurrencen nok er norsk, og i Norge er Varden som begreb nok mere kendt på fjelltoppene end i skærgården?

Men da vi skulle løse denne her lille konkurrence, sÃ¥ stødte jeg pÃ¥ en fin norsk side der hedder: “Sjømerker i Aust-Agder“.
Den er en del af ”Kulturminneløypa.no“, hvor alle i 2009 havde mulighed for at give en hÃ¥nd med til at dokumentere kulturminderne i Aust-Agder pÃ¥ Sørlandet i Norge.
Her har Roald Hanssen lavet en meget flot oversigt over alle sømærker, fra varder, lygter, fyr, stænger mv.
Her kan man læse om hvor de ligger med GPS-position, se meget flotte billeder, og læse om deres hitorie.
Denne hjemmeside baserer sig pÃ¥ en bog af samme forfatter som man kan købe pÃ¥ nautisk.no, som “bare er netbutikken” for “hav-produkter” fra Norge mm.

Man kan blive helt misundelig over de meget flotte og sjove sømærker som de har i Norge og Sverige. Sømærker er oplagte “waypoints” som kan fastlægge en rute for sommerferien, eller man kan basere turen pÃ¥ at overnatter i de gamle fyrstationer fra Oslo og syd over til Lindesnes eller Lista.
Er der nogen som har haft en sjov eller interessant oplevelse i forbindelse med sømørker, så drop en mail hos webmaster!

Roald Hanssen har udført et stykke ualmindeligt flot, grundigt, og gennemført grafisk enkelt og overskueligt arbejde, incl. de meget fine oversigtskort man kan finde sidst i artiklen.
Meget flot måde at kalde dem løjper på i Norge, hvor en række karakteristiske emner danner et forløb gennem landskabet eller i geografien - mums for en havkajakroerne på ferie som vil mere end at ro stækt og langt!

Steffen Juul, Admin.

Så er det igen lykkedes at få Freya til Danmark, og nu for at fortælle om sin tur Australien Rundt.
Arrangementet er et samarbejde mellem Havkajakroerne og DKF og løber af stabelen den 17. maj 2010.

Klik på billedet for at få et større og mere detaljeret billede.
Billetter bestilles pÃ¥ DKF’s hjemmeside her.
Du kan se Freyas hjemmeside QajaqUnderground her.

Steffen Juul, Admin

Nu er Admin kommer rundt om 1. sæson af BBC’s Coast. Den første udsendelse startede ved de hvide klinter i Dover - ja bÃ¥de Møns Klint og Königsstuhl pÃ¥ Rügen kan godt gÃ¥ hjem og lægge sig - White Cliffs of Dover - er magnificent!

1. sæson slutter også i Dover og her roer værten de sidste kilometre sammen med Simon Osborne, som tog turen rundt om England og Scotland i 2002 på 82 dage. Her samlede han penge ind til Cancerfonden, til minde om sin bror der døde af cancer.
Simon Osborne kender vi fra TITS-filmene, hvor han dengang var hos Nigel Dennis som instruktør, og dem der læser Ocean Paddler ved at Simon Osborne i dag har Sea Kayak Cornwall sammen med Jeff Allan.

1. sæson kommer rundt (første gang) om de britiske øer, både England, Scotland og en enkelt tur til Nordirland. Men jeg kan se at der springes over områder hist og her, man så vender tilbage til i 2. og 3. sæson, inden man i 4 sæson går længere ud i verden.
For kajakroeren som elsker kysten er der masser af spændende og utroligt forskellige kyster, og alle udsendelser er krydret med historier fra de enkelte områder - ikke så meget om kysten som sådan, men alligevel så er der en grund til at de små og store bosætninger ligger præcis ved kysten som de gør!

BBS’s Coast kalder deres udsendelser ”Living at the Edge” - vi andre ved selvfølgelig godt at det hedder “Sea Kayaking at the Edge”
Jeg vil godt vædde min gamle kajakvante på, at Cristo var inspireret af klinterne ved Dover, da han forsøgte at pakke Australiens kyst ind!!!

Steffen Admin.

For 257 DKK kan du for øjeblikket købe alle 4 sæsoner af Coast - BBC’s fabelagtige udsendelsesrække om de britiske kyster mv. Denne pris betalte jeg for sættet på Amazon.co.uk.
12 DVD’er i alt med i alt 2.118 minutter med fantastiske helikopteroptagelser af kyster - masser af kyster og fantastiske historier - utroligt mÃ¥ jeg sige.

Den 4. sæson er det Ã¥benbart kyster udenfor de britiske øer - fx. Norge, hvor jeg hittede den pÃ¥ NRK pÃ¥ nettet, hvor du kan se hele udsendelsen om Norges kyst under navnet “Drømmekysten” - ja selv Færøerne skulle være med!
Fik boksen i dag, og har bare set starten på første sæson, som starter med Cliffs of Dover - wauv! - hvor er de flotte.
En af de historier som de fortæller om fra omrÃ¥det er en række kæmpe betoninstallationer fra krigens tid (1.WW), hvor der var en opfinder som opfandt store betonskærme som “ører” ud mod havet, sÃ¥ de kunne høre fjenden i god tid (!) - en fantastisk idé og fantastisk betonkunst i et storslÃ¥et landskab.

Som kajakroer er det vel primært Angelsey og Scotland man har hørt om, men Dover og sydkysten generelt er utroligt flot og spændende kystlandskaber. Cornwall og Waleskysten med de mange smÃ¥ fiskerbygder, som næste er hugget ud i klipperne mod havet….
De britiske øer er klart et bud på en sommerferie - og det skal tages bogstaveligt - en hel sommerferie!

Du kan se lidt her på BBC om serien og baggrunden for den - fed måde at starte lokalisering af de britiske kyster, så du har check på det næste gang du er på en kyst i nærheden!

Steffen Juul, Admin.

Havkajakroerne.dk ønsker alle vores brugere et Godt Nytår med tak for det gamle år.
Vi har lige overstået den første hvide jul i mange år, og det bliver sjovt at se om der dukker billeder af havkajakker op som boltrer sig i hvide omgivelser, men spørgsmålet er om de overhovedet findes? - vandet er jo altid blåt, og lige for tiden er det sortblå!

Fornyelsenn af hjemmesiden er i fuld gang, og der er allerede mange som har indsendt billeder til brug på den nye hjemmeside - tak for det!
MEN vi har brug for mange flere, så du kan passende pleje dine små tømmermænd med at sidde og kigge dine billedarkiver igennem?

Karen Lykke Jacobsen har sendt os dette billede fra New Zealand, nærmere betegnet fra toppen af Coromandel Peninsula. Karen ror spejlvendt på den anden side af jorden, dvs. med høj sommer og gnistrende reflekser i dønningerne. Dem med skarpe øjne har sikkert allerede bemærket hvad der er for en kajak Karen ror i - en Qaarsut 505 fra Island Kayaks. Det er søsteren til Anas Acuta fra Illorsuit, hvor henholdsvis Ken Taylor og John Heath fik hver deres kajak med hjem i 1959 - kajakker som senere blev mere end verdensberømte!
Kajakken fra Island Kayaks produceres vist ikke mere, men der er forlydender om at man er ved at opstarte en produktion på Sri Lanka, hvor til producenten er flyttet. Den fandtes også i en 550 størrelse samt en mindre kajak til (meget) unge padlere. De sidste modeller havde en i dækket gennemgående sænkefinne, som sad asymmetrisk ift. køllinien, for herved ikke at skovle sand op i finnekassen!Vores lille konkurrence med Lego-kajakker vil blive offentligtgjort så snart vores formand dukker op efter en velfortjent juleferie. Der kom 3-4 forslag - ikke overvældende - men med rimelig kreative ideer til hvordan klodserne kunne gives elegante linier!Vintertræf 2010 står snart for døren, programmet er på vej inden længe, så du kan tilmelde dig en weekend med sjov og leg i svømmebassinet.

Steffen Juul, Admin.

2 dage efter jeg havde omtalt Gordon Browns DVD “Sea Kayak”, som skulle basere sig pÃ¥ hans bog af samme navn - ja sÃ¥ dumpede DVD’en ned i min postkasse.
Efter at have set DVD’en indraf der sig en form for tomhed? - var den god, var den dÃ¥rlig, eller var den lidt intetsigende?

Nej den er ikke dÃ¥rlig, der er blændende fine gennemgange af styretag med close-up optagelser, hvor man fÃ¥r forklaret mulighederne med forskellig vinkling af pagajen, men DVD’en efterlod en form for skuffelse - ingen tvivl om det.
Måske er det filmens bevidste forsøg på at kombinere en tur over 4 dage med tekniksekvenser som gjorde den lidt flad??
Den har slet ikke den friskhed og umiddelbarhed som Justine Curgenven’s TITS-film har (specielt de to første), og klipningen er heller ikke sÃ¥ spændende. Jeg tror den er fortænkt pædagogisk - og har slet ikke det høje niveau som Gordon Brown’s bog har.
MEN hvad var det så der galt? - er det den manglende - eller smittende glæde ved at ro havkajak som mangler i filmen? Bliver den ikke hurtigt afsporet, når det er nødvendigt i en film, at forklare hvad der er spændende ved en kajaktur!!!

Jeg var lidt frustreret, idet jeg håbede at der her var stof  - eller en indgang - til et indlæg om havkajakteknik, som der ikke er så mange af - sikkert også fordi det hurtigt bliver en relgion? - og dog - for nylig var der en rigtigt god tråd på Forum omkring turledelse og gruppediciplin, hvor samtlige indlæg var fine og bredte problematikker meget flot ud.

NÅ men det grublede jeg noget over den efterfølgende tid, for at få has på et positivt out-put til en artikkel her på siden. Det er jo ikke et spørgsmål om at udnævne den bedste bog om havkajakteknik - den findens ikke - heldigvis - men der findes talrige utroligt interessante bøger om teknik - men hvad er det så der griber en når man oplever og udvikler teknik - i teori og - i praksis?

Det begyndte at dæmre for mig da jeg tog BCU’s to hÃ¥ndbøger ned fra reolen og bladende løst igennem dem - og tanken sprang tilbage til min egen start pÃ¥ havkajakroning - det der virkelig imponerede mig i sin tid, hvor jeg skulle oplæres og frigives som havkajakroer??? - det var kulturen bag teknikken og det at ro havkajak som imponerede mig og mange andre nybegyndere.
Kajakkultur er præcist det de to hÃ¥ndbøger oser af, og det er kulturen som er svaret pÃ¥ min egen frustration da jeg havde set filmen “Sea Kayak”.
Når man læser i de to BCU håndbøger så får man en forbandet lyst til at rive kajakken ned fra holderne og kaste sig ud på vandet - de virker smittende - givende og igangsættende - man får simpelhen lyst til at blive en bedre havkajakroer - og det skal være NU!

EEP har handlet meget om detaljer, præcist niveau, licensøkonomi, og her mangler EPP måske noget af den kultur som er en naturlig del af BCU?
Kan DKF leve op til dette i de kommende Ã¥r? - EPP er jo bare reglerne, hvor DKF jo skal levere selve “kulturen”, som jo ligger integreret og samlet i BCU? Men er det DKF som skal levere kulturen??? - og helt alene?????

Er det ikke her Havkajakroerne kan yde - skal yde - og nok den dag i dag yder - et væsentligt og helt afgørende bidrag for udvikling af havkajakulturen? Og er det i dette perspektiv vi skal puste nyt liv i det noget hensynende Havkajaksamråd?

EPP, DKF, BCU, osv…..det handler om kajakultur i bred forstand - at være inkluderende mere end ekskluderende, og at se muligheder i stedet for problemer - finde surf i stedet for refleksbølger! Alt andet lige, sÃ¥ bliver de næste Ã¥rs udvikling spændende pÃ¥ alle ledder og kanter.

Björn Thomasson (BT) har gjort et vellykket forsøg pÃ¥ at skrive 3 smÃ¥ hefter om at ro havkajak - at blive eller være havkajakroer - og BT refererer selv til et parallelt udtryk indenfor sejlerverdenen der favner mere end det selekterer - nemlig udtrykket “Sjömanskap” (Seamanship)

Steffen Juul, Admin.

PÃ¥ lørdag den 31.10.09 Ã¥bner en udstilling pÃ¥ Nicolai Kunst og Design i Kolding. Udstillingen hedder “Arktis - en verden i krystal” hvor Ivars Silis m.fl. udstiller billeder fra Grønland.
Det der er interessant for havkajakroere er at samme Ivars Sillis i 1990 lavede en film om den grønlandske kajak, nemlig “Amfibiemanden” i anledning af fejring af kajakken i 1000 Ã¥r i Grønland.

Amfibiemanden samt en af hans andre film om Grønland vises også på udstillingen hver lørdag kl. 15:00.
Ivars Silis har udgivet en række meget flotte bøger om Grønland, hvor han også bor og arbejder. Oprindeligt har Ivars Silis boet i Kolding i sin barndom som lettisk flygtning. Du kan se artiklen fra Jydske Vestkysten her fra den 26.10.09.
Havkajakroernes Bibliotek har også DVD-en med Amfibiemanden.

Steffen Juul, Admin.

Jeg opdagede det ikke i starten - det var mere den meget smukke østgrønlandske kajak som tiltrak sig sin opmærksomhed - men pludselig kunne jeg se der var noget galt??? - åren var skivet!!
Skivningen ser ud til at den er 30-40 grader og det ser ud som om kajakmanden er venstrehåndet (?).

Anledningen var “Ã¥bning”af en stor fotosamling pÃ¥ nettet fra Scott Polar Research Institute pÃ¥ Cambridge University - en samling med nyligt digitaliserede fotos mm. (”Freeze“).
Indtil videre er planen at de 20.000 fotos i samlingen skal digitaliseres, og pt. sad jeg og kiggede på fotosamlingen fra BAARE-ekspeditionen i 1930-21 på Østgrønland.

British Arctic Air Route Expedition blev ledet af Gino Watkins og bestod af 14 personer i alt - med en gennemsnitsalder pÃ¥ 25 Ã¥r - de fleste Dazzling Cambridgestuderende Risk Addicts…
Næsten alle ekspeditionsmedlemmer lærte at ro kajak og tog dem med tilbage til England, hvor de var med til at skabe meget opmærksomhed omkring kajakroning. Gino Watkins blev endda en habil sælfanger, og skaffede mad på bordet til hele ekspeditionen.

Jeg har kaldt dem BAARE kajakkerne og en række af dem er opmålt af John Brand i Little Kayak Book III, men alle sygner hen på museumlofter og vil desværre forgå indenfor en kort årrække. Én kajak mangler dog at blive opmålt, men det var fordi den forsvandt i mange år, men er der nogen som har lyst til at tage til Australien (SA) og måle den op, så har jeg faktisk fundet igen - og den ligger klar til opmåling!

Af en eller anden grund vender jeg jævnligt tilbage til denne ekspedition og den efterfølgende i 1932-33, hvor Gino Watkins druknede ved sæljagt fra kajakken. De to ekspeditioner er pÃ¥ mange mÃ¥der fuldstændig spektakulære og og specielt her under vintertide (!) vender jeg tit tilbage for at snuse og gÃ¥ pÃ¥ opdagelse  “i” ekspedtionerne - dens kajakker og dens ekspeditionsmedlemmer, som hver især havde og efterfølgende fik en utrolig livshistorie.

Man kan ikke undgå og tænke på, at ekspeditionsmedlemmernes bevæggrunde ligner lidt vor egen tid som kajakroer, hvor vi bygger, køber og roer grønlandske kajakker, og ellers står i strandkanten og kæler med vores grønlandske åre, for hele tiden at vise os selv det fantastiske ved at kunne anvende og befamle denne træpind på samtlige cm2!

Sjovt nok havde jeg lige for et par dage siden læst om John Brand’s skivede grønlandske Ã¥re i Little Kayak Book II, en Ã¥re som han oprindelig fik fra Derek Hutchinson midt i 80′erne, og som John Brand har opmÃ¥lt og beskrevet i Little Kayak Book II fra 1987.

John Brand skriver at den faktisk var fin at ro med (Brand’s Ã¥re havde en skivning pÃ¥ præcis 30 grader), og nÃ¥r han vendte den om, sÃ¥ var den stadig rimelig at ro med!
Jag har aldrig selv set en skivet grønlandsk åre i aktion - i bevægelse - og jeg har svært ved at se, hvordan den kan anvendes på samme måde som en uskivet åre, når den anvendes som udrigger i forbindelse isætning, fiskeri, sæljagt med både spyd og gevær osv.
BÃ¥de den viste pÃ¥ billederne af F.S. Chapman og John Brand’s Ã¥re er begge fra omkring 1930.

MÃ¥ske kender andre eksempler pÃ¥ skivede grønlandske Ã¥rer? Tryk pÃ¥ comments underneden mellem tags’ene og fortæl din historie.

Steffen Juul, Admin.

PÃ¥ YouTube kan man finde en del clip som er mere eller mindre interessante. Her er et fint clip af en Greenlander’s leg i bølgerne ved stranden mellem klipperne - sikkert et sted i Norge - men det er kun et gæt.
Det er “esbensan” som har lagt det op og det er optaget af Asle SR.
Esbensan skriver selv:
Calm sea, but still a little bit funny…. Next time there probably will be Waves!!

På YouTube har du mulighed for at kopiere linket til din egen side og indlejre det, foruden at du kan sætte dine egne opsætninger - meget nemt, fikst og flot.
HUSK at “sætte” klippet ind som det allersidste du gør - ellers gÃ¥r der som regel ged i den!!

Steffen Juul, Admin.

Sveriges første marine nationalpark, Kosterhavets Nationalpark, indvies i dag den 9.9, kl. 9 af Sveriges Vildmarksprinsesse.
Gennem flere års arbejde og på basis af de allerede eksisterende Naturreservater mv. har man nu gennemført et stort EU-projekt for hele Kosterhavet og her er det specielt Kosterfjorden som er helt unikt marinebiologisk, bl.a. gennem sin enorme dybde på ca. 250 meter.

Sammen med indvielsen af Kosterhavets Nationalpark indvies der også en tilliggende norsk nationalpark Ytre Hvaler Nationalpark, som alt i alt er et kæmpe sammenhængende område i Skagerak.

Dem der surfer jævnligt på de svenske kajaksider har forudgående bemærket en vis bekymring for, om der blev flere restriktioner i området, specielt i den fantastiske skærgård, som ligger lige syd for Nord- og Sydkoster.
Der er faktisk ingen grund til bekymring - nærmere omvendt. De steder hvor der er skærpet restriktioner er det primært for bÃ¥dfolket, bÃ¥de sejlbÃ¥de og specielt motorbÃ¥de, hvor man har indført en “TystomrÃ¥de” samt kraftige hatighedsbegrænsninger.
På 3 øer i den vestlige del må man stadig telte, men i højsæsonen skal teltene være nede mellem kl. 10 og kl. 18 og det er jo fint nok, og kajakker må altid gå ind på strandene, men her skal man trække dem ordentligt op, så de ikke generer eventuelle badegæster, som primært er der i dagtimerne.

Samtidig er der blevet åbnet op for at man kan slå lejr på en ø nordvest for Nordkoster (Huseviksholmen) og en  ø nordøst (Saltholmen), så nu kan man få en fin tur og runde Nordkoster, som er meget mere karv, øde og dramatisk end det idylliske og tilgroede Sydkoster. Derudover ser det ud til at et mindre område med sandstrand på Sydkoster ved udmundingen af Kostersundet mod vest kan frekventeres som pauseplads eller lejrplads for kajakroere - så er man tæt på det lille bysamfund omkring den centrale del af Kostersundet.

En meget lille håndtrukket færge kan fragte dig frem og tilbage, og skal du se noget i byen, så skal gå ind på museet, hvor der er en helt fantastisk samling af markeringspinde for garn, hvor hver fisker havde sine farvekombinationer - en fantastisk grafisk oplevelse.
Museet er nu snart under forvandling, idet man som en del af nationalparken opfører et nyt Naturrum, som ser meget spændende ud i en avanceret moderne arkitektur med udspring i de rødbrune farver, men i glas!
Ganske oplivende at der er nogen som vover det ene øje og ønsker en tidsvarende arkitektur med fortolkning i den gamle kultur. Befriende at vi tør være os selv bekendt…

Men det er skærgården syd for hovedøerne som er attraktionen i området for kajakroere - en helt fantastisk mylder af øer med små sandstrande mellem gnejsklipperne.
Kosteröarna er ligesom Väderöarna af den grå gnejs modsat resten af Bohuslän (ned til og med Lysekil), idet disse to øgupper ligger på den vestlige side af den meget dybe rende i Skagerrak, en rende som bringer det mest saltede vand med fra Nordsøen. Saltprocenten er her ca. 3,5, hvor det fx. i Misterhult er en ca. en tiendedel.
Der er tillige en række meget flotte nord-sydgående forløb af diabas i klipperne og kommer man ned til Ursholmen, øen med de 2 fyr (hvoraf kun det ene er i brug i dag), så husk hvis vejret er til det, at gå syd for øen for at kigge på de enorme diabasgange som løber henover øen og ned i vandet - for så at dukke op igen på Väderöarna!

På Koster kan du se sæler og mere sjældent fuglevildt, men læs restriktioneren godt igennem inden du begiver dig ud på øerne - og planlæg eventuelt turen til et tidspunkt. hvor restritionerne er slut for fuglereservaterne.
Restriktionerne for sælreservaterne er dog mere eller mindre hele året, men du kan faktisk godt komme tæt på - i hverfald kommer sælerne tæt på dig!
Kosteröarna er klart en af de mest spændende og eksotiske havkajakområder i Sverige - det er simpelthen en perle i Skagerak!

Nationalparken har en hjemmeside (se link først i teksten) hvor du kan læse om projektet i detaljer, og man fornemmer hurtigt at der er forsøgt gennemført en meget omfattende demokratisk proces, hvor beboerne er blevet inddraget mest muligt - det handler ikke kun om restriktioner, men også om (turist-) udvikling for øerne på naturens betingelser - og det er faktisk interessant læsning.

Det er nærliggende her også at nævne Danmarks eneste marine nationalpark, Vadehavet, som er en af de 5 nationalparker vi har i Danmark, og som også er en del af en større nationalpark på tværs af landegrænserne til Tyskland og Holland.
Den nyeste nationalpark i Danmark, den femte, er Mols Bjerge, indviet ganske for nyligt, og som man passende kan besøge på Efterårstræffet 2009 på Helgenæs - du kører - eller roer - lige forbi inde i bugten mellem Helgenæs og Mols.

Steffen Juul, Admin.

Er du til en kombination af Fyrtårne, Gyser og Demi Moore, så skal du tænde for TV kl. 23:05, hvor TV2 Film viser Half Light.
Da jeg så filmen i sin tid, så gik jeg selvfølgelig på nettet for at finde ud hvad der er for et fyr.
Det er Tŵr Mawr (ikke Tŵr Bach) som ligger på Ynys Lland- dwyn (gællisk?) eller som det også staves på engelsk, Llanddwyn Island som er en lille tidevandsø på vestkysten af Anglesey i Nord Wales.
Fyret markerer indsejlingen til Menai (kender du kajakken?) Strædet, og så må det efterhånden være klart at området næsten er kendt område for dem der har været hos Nigel Dennis Kajakcenter eller set de mange This Is The Sea film.
Jeg tror fyret oprindeligt var bygget på en af de gamle vindmøller i Anglesey.
I Filmen er fyret bygget om til ukendelighed og det var lidt af en aftænder, da man kunne konstatere hvad virkeligheden var! Men vindmøllen kan man genkende?
Her et link om Fyrtårne i Wales. Demi Moore behøver vel ikke nogen links?
Husk at det er en gyser…..!

Steffen Juul, Admin.

Vi vidste (men havde glemt det igen!) at der var mulighed for at se havørne og andre rovfugle i Misterhult Skärgård, så vi var ret spændte på det hele, da vi roede ud i skærgården - for første gang på østkysten.
Efter en halv times tid præsterede vi at ro forbi en ældre havørn som sad pÃ¥ en sten omtrent 100 meter fra os. Den lettede først da min utrættelige assistents mobiltelefon ringede med et galoperende tema af Bizet! Man bør nok lige sætte sin mobil pÃ¥ “møde-status”….

Vores første lejrplads blev på Brandö, på nordsiden, hvor vi prioriterede læ ret højt, da det blæste og vi vidste at det ville forsætte natten igennem.
Vi var egentligt lidt skuffede over udsigten mod nord mod St. og Ml. Käringskär med Urholmen i baggrunden - ikke videre interessant.

Men pludselig da vi havde fået slået liggestolene op, så letter der gud hælpe mig 8 havørne over øerne lige foran. Vi nåede overhovedet ikke at få fat i hverken kamera eller kikkert, men var først kampklare i løbet af 27 sekunder, men så var de væk. Vi så dem i små grupper af 2-3 resten af aftenen.

Næste morgen under morgenkaffen på klippen i vandkanten lettede de så igen i flok på 6 stykker og gav opvisning 2 og 2 i skin angreb mens den 7. sad på en stor sten ved vandkanten.
Det var en kæmpeoplevelse når de gik på vingerne, og det må være ungfugle + et par ældre havørne vi må have set. Enkelte af dem var ikke så sorte og havde gult næb, og var heller ikke så legesyge. Den 7. var helt klar en ældre havørn.

Så næste gang har vi både en ordentlig tele på kameraet og en bedre kikkert.

Steffen Juul, Admin.