Havkajakroerne

Der er ikke mange bøger om havkajakroning på dansk og slet ikke om selve kajakkerne. Det er som om det hænger i luften, at der ligger en og lurer klar til angreb, så snart  der kommer en bog på dansk.
Vi dyrker en sand og veludviklet diciplin indenfor alle sportsgrene - at korrekse hinanden - at fastlægge sandheden - den eviggyldige sandhed! - som om den fandtes og som om glorien er vigtigere at pudse end genstanden!
Selv Forum bliver af og til smittet med denne ånd af korreksethed - heldigvis sjælden, idet Forum’s mange medlemmer som regel hellere øser af deres mange både gode og dårlige erfaringer - vi inspirerer hinanden!

ER det ikke det, der er det forenemmeste i dialogen - eller samtalen - at inspirere hinanden? Inspirationen bliver vakt gennem den gode historie - fra det ene medlem til det andet medlem. Den gode historie bliver til mange og de mange historier bliver til den igangsættende idé  - det første skridt på det næste eventyr!

Det er derfor befriende en gang i mellem at tage en lille bog ned fra reolen nemlig “Kajakker” fra 1991, udgivet at Roskilde Vikingeskibsmuseum. Denne lille bog udmærker sig på adskillige områder, bl.a. med en række meget spændende forfattere. Specielt når man tænker på at bogen er udgivet i 1991, så har den været ganske og helt enestående indenfor den internationale kajakverden - nærmere betegnet de grønlandske kajakker.
Desværre bliver sådanne bøger som regel kun læst at dem der i forvejen interesserer sig for grønlandske kajakker - lidt synd for der er meget stof også - for den “almindelige” havkajakroer!

Det der fik mig til at tage bogen ned fra hylden denne gang, er artiklen af Svend Ulstrup - en af de gæve gutter som var med til at danne både Dansk Havkajakforening og Havkajakroerne. Hvis ikke Svend Ulstrup direkte var med til at danne Havkajakroerne, så var han efter sigende med til at præge holdningen og dialogen omkring fødslen af vor forening Havkajakroerne! Havkajakkens historie i Danmark må vi vente lidt med - men forhåbentligt ikke alt for længe!

Svend Ulstrup skriver bl.a. om natursynet for en havkajakroer og her skriver han bl.a. (citat): “Vi kan ikke forlange at “Allemandsretten” skal gælde overalt i Danmark, men langs vore kyster vil der være lange strækninger, hvor man burde tillade fri overnatning. Den gamle “Jydske Lov” burde reelt genindføres. Den lød i denne retning: “Enhver må færdes frit på kysten så langt oppe på land, som man kan kaste en åre (fra vandkanten)”. Dette er forståeligt for enhver” (citat slut).

OK - artiklen og bogen er skrevet i 1990, men det er befriende at læse om det natursyn som spirrede frem gennem Dansk Havkajakforening - enkelt, direkte og ligetil, men en høj grad af fornuft og enkelhed. Det er dog nok allerede i børneinstitutionerne og skolerne den store indsats skal gøres for at formidle et sundt, levende og navnlig et inspirerende natursyn?

Steffen Juul, Admin.

På lørdag den 31.10.09 åbner en udstilling på Nicolai Kunst og Design i Kolding. Udstillingen hedder “Arktis - en verden i krystal” hvor Ivars Silis m.fl. udstiller billeder fra Grønland.
Det der er interessant for havkajakroere er at samme Ivars Sillis i 1990 lavede en film om den grønlandske kajak, nemlig “Amfibiemanden” i anledning af fejring af kajakken i 1000 år i Grønland.

Amfibiemanden samt en af hans andre film om Grønland vises også på udstillingen hver lørdag kl. 15:00.
Ivars Silis har udgivet en række meget flotte bøger om Grønland, hvor han også bor og arbejder. Oprindeligt har Ivars Silis boet i Kolding i sin barndom som lettisk flygtning. Du kan se artiklen fra Jydske Vestkysten her fra den 26.10.09.
Havkajakroernes Bibliotek har også DVD-en med Amfibiemanden.

Steffen Juul, Admin.

Björn Thomasson er for tiden nok mest kendt for sin Black Pearl - et kajakdesign som kommer tæt på den østgrønlandske kajak, men stripbygget - og SORT!
Björn Thomasson har også en meget spændende hjemmeside med mange fine beskrivelser af kajakker, kajakkens udvikling, samt det jeg vil nævne her:
3 fine små hefter om det at ro kajak.
De findes både som artikler på hjemmesiden, og man kan købe de 3 små hefter i A5-format.
Hvis du vil læse dem på nettet, så kan det ske her.
Da jeg begyndte at ro kajak var de guld værd i min søgen efter spændede kajakteknik og tips & tricks. De handler for en gangs skyld ikke om redninger og de starter ikke forfra med Adam & Eva.
En gang i mellem tager jeg dem stadig med i seng…

Dem der var på Sommertræf 2008 mødte Björn Thomasson, som gæsteoptrådte et par dage på sommertræffet.
Kig lidt rundt på Björn Thomasson’s hjemmeside iøvrigt, her er masser af fornemt stof om kajakroning og det at ro kajak.
Kig fx. på Kajakkens historie, som giver et fint overblik over kajakkens udvikling før og nu.

A propos EEP, DKF, DGI og os selv! - så repræsenterer Björn Thomasson på fornem vis en holdning og en bredde i sit kajak-sjömanskap, som udmærket kan eksemplificere det Havkajakroerne er gode til - eller gerne vil være?

- og så er Björn Thomasson også en fin grafiker, designer, tegner og akvarelmaler, alt sammen noget som nok var hans oprindelige metier.

Steffen Juul, Admin.

Havkajakroerne og BCU’s skotske afdeling, med Mærsk McKinney og hustru’s Fond for velgørende formål som velgører, har sammen med DGI udarbejdet et mega projekt til Europas største Havkajakcenter på øen Sprogø midt i Storebælt.
Projektet kom nærmere en realitet, da Mærsk via en gammel tinglysning har ret til en afkørsel fra motorvejen over Storebælt, og da Mærskfonden i forvejen ejer en større del af Sprogø, er det lykkedes en kendt tidligere leder af et havkajakcenter på den vestlige del af Tåsinge at få interesseret Mærskfonden, idet fonden kun stiller som betingelse for den store donation, at der integreres et udstillingscenter om Mærskslægtens historiske fundering på øen Sprogø.
Det internationale Havkajakcenter kommer til at indeholde et 3.000 m2 stort center med undervisnings- og feriecenter, hvoraf ca. halvdelen ligger gravet ind i klinten under fyret og den anden halvdel ligger ud over vandet.
Der integreres sandstrande direkte ind i centeret, som herved også får en lang række åbne havhaver, hvor man kan ro direkte ind og videre ind i centerets forskellige afdelinger. Selve ferieboligerne bliver udformet som 12 flydende småøer omkring centeret. Her kan man tage sin kajak med helt op i sengen som er placeret på stolper over sandstrandene inde i stuerne.

Havkajakcenterlederen fra Tåsinge udtaler at der er indgået et samarbejde med BCU’s skotske afdeling med Gordon Brown i spidsen, så BCU vil stå for undervisning og workshops i sommermånederne sammen med Nigel Foster, som nu er flyttet fast til sydfyn sammen med sin kone Kerstin. Nigel Foster vil dog få fast bopæl på Havkajakcenteret på Sprogø når det er klart, og han er allerede nu i gang med at planlægge aktiviteterne for de første 5 år.
Projektet er lykkedes fordi en række erfarne havkajakroerne i Danmark har kunnet vække både Mærskfondens og Real Daniafondens interesse, og hver især  investerer de to fonde omkring 50 mio kr i projektet, som derved også er sikret driftsmæssigt de første 10 år.

Der arbejdes pt. med planer om at Nigel Dennis’ Kajakcenters verdensbesøgte BCU-Træf i Angelsey i Wales skal gentages årligt på Sprogø efter arrangementerne i Wales i maj. Derfor er alle de små ferieøer omkring Havkajakcenteret reserveret havkajakroere i juni og juli. I august er det meningen at det tyske See Wasser Union skal kunne gennemføre en række havkajakkurser, så det passer med tyskernes ferie.
Projektet har allerede fået principiel opbakning fra Danmarks, Tysklands og det Britiske Turistråd via den fælles EU-pulje.
Danmarks Statslige Miljøcenter er allerede involveret i planerne, og deres pressechef A. Pril udtaler at det faktisk ser ud til at lykkedes, idet man har været meget positiv efter det har vist sig, at Storebæltbroens påvirkning på miljøet omkring Sprogø kun har været af gunstig karakter.

Man kan læse mere i det kommende Havkajak !Nfo:, hvor redaktøren arbejder på at skaffe flere projekttegninger og en redegørelse for de havkajakmæssige planer i projektet.
Justine Curgenven fra Crackle TV (hende med This Is The Sea-filmene) er allerede ansat som pressechef, idet hun også skal være chef for det team der skal visualiserer planerner via DVD og YouTube for havkajakcenteret. Justine Curgenven skal være ansvarlig for at få havkajak-action- og live-scenerne integreret i visualiseringerne i samarbejde med centerets arkitekter. Den første DVD er allerede klar i august 2009.

Vi har hørt at projektet skal præsenteres som et af fokusprojekterne på Klimatopmødet i december i København, hvor også verdens første Global Seakayak Understanding (GSU) vil løbe af stablen og blive stiftet som moderforening for verdens havkajakroere i en bæredygtigt verden.
Såfremt der kommer mere ud i pressen omkring projektet, skal vi være de første til at få det bragt her, men det er lidt uvist om der fejlagtigt er sket en lækage i projektets hemmeligholdelse inden Kronprins Frederik har sagt ja til at være Havkajakcenterets Protektor - Frederik er jo som bekendt udlært havkajakroer og fanger i Grønland i sin tid efter sin store tur med Siriuspatruljen.

DGI meddeler samtidig andetsteds på deres hjemmeside, at man nu er nået til enighed med DKF, så DKF nu indlemmes i DGI som specialklub, og at man samtidig placerer DGI’s hoveddomicil og udviklingscenter på Sprøgø under visionen: “DGI møder Naturen Centralt“.
Her er Havkajakroerne tilbudt et særligt domicil frit og kvit, idet man ser Havkajakroerne som centrale frontløbere for DGI’s nye vision.
Projektet skal godkendes her til efteråret på Havkajakroernes Generalforsamling 2009.

Steffen Juul, Admin.

Mangler vi et Kajakmuseum i Danmark? Der har været drøftelser på flere fronter om en kajakmuseum i bred og “museal” forstand, men er der andre end os kajakroere som vil besøge sådant et sted? - skal det ikke være mere relevant for dig som borger (og turist) på vej mod et bæredygtigt samfund, hvor natur og fritid er i fokus?
Ikke et støvet museum med gammelt ragelse på hver sin hylde, men med kajakhistorie sat i sammenhæng med nutidens Havkajakker og de omgivelser vi lever (roer) i.

Praler vi havkajakroerne ikke altid lidt af vor særlige miljø- og naturbevidsthed? - og vi hører stadig ekkoet fra de mange kurser, foredrag og hjemmesider: “at vore kyster er Danmarks sidste vildmark”.
Skal vi så gøre noget ved det? - det er måske linket mellem fortid og nutid, som skal få sponsorerne og fondene op med pengepungen? - og det der gør det interesant for hele Danmark.
Den danske stat sælger i øjeblikket ud af de gamle fyrtårne, måske skulle vi lægge billet ind på et fyrtårn med bolig og tilbygning?

For tiden snakker vi også så meget om samarbejder med andre foreninger…her var det måske på sin plads at samarbejde med fx. Dansk Folkeferie (Feriefonden!), som så kunne udnytte stedet udover at det selvfølgelig bliver Havkajakroernes Base Camp - stedet hvor vi altid har ét træf om året og et QajaQ-Nordic hver 4. år.
Måske er vi for snæversynede og fokuserer kun på vore nære “naboer” som DKF og DGI mv, hvor vi vitterlig burde tænke på andre foreninger og instutioner i DK som supplerer den forskel vi gerne (selv) opfatter mellem Havkajakroerne på den ene side og DKF, DGI og alle de andre kajakforeninger på den anden side?
Er det dét der skal rykke havkajakken ud af den enorme fremgang og succes i disse år, hvor vi ligger på toppen af en kæmpe surfbølge? - som vi havkajakroere jo ved får et efterspil, enten med et højt støttetag (!) eller - hvis vi udvikler os - fortsætter henad bølgen?

På det kommende Forårstræf 2009 skal vi ikke bo ved et fyr, men et sted som ser fantastisk ud - og måske lige et sted for et kommende Kajakmuseum?
Se fx. i Norge og Sverige, hvor man kan bo på mange af de gamle nedlagte fyrsteder, som jo altid ligger spektakulært - og flot ved hav og kyst.

Steffen Juul, Admin

Efter jeg i sommeren 2008 så Nansen udstillingen, herunder Balto’s kajak på Vitenskapsmuseet i Trondheim, hvor Anders Thygesen havde lavet en kopi af skelettet af Balto’s kajak, som blev vist sammen med originalen, er jeg fra Anders Thygesen i Norge blevet gjort opmærksom på et det norske Projekt Inuit.
Projekt Inuit er en forening af kajakfolk med erfaring indenfor bygning og brug af bl.a. grønlandske kajakker, og foreningen har det formål at finde, opmåle og udtegne de originale inuit kajakker som findes rundt i Norge. Projekt Inuit er intereseret i at samarbejde med lignende foreninger i andre lande.

I Danmark er det vel foruden Nationalmuseet kun et par enkelte personer og et par Qajaq-klubber som arbejdet med lignende “enkelt”-projekter.
Man kan dog af Martin Nissen’s publiserede oversigt over historiske kajakker i Danmark se, at der stadig er en række kajakker som mangler at bliver registreret og opmålt i Danmark. Man må håbe at der er nogen som tager handsken op og kommer i gang inden det lige pludselig er for sent.
I England er det allerede ved at være sket med halvdelen af de grønlandske kajakker som blev hjembragt fra Gino Watkin’s to ekspeditioner til Grønland i 1930′erne - synd og skam!
HKR har et særligt forrum for Selvbyggere med mange fine kajakker, hvoraf de fleste baserer sig på historiske kajakker, men det kunne være interessant at høre mere om “originalerne” - altså kajakkerne!

Steffen Juul, Admin