Archive for the ‘Uddannelse’ Category

Tilmelding til Sommertræf 2010 og Dubside åbnet

Thursday, June 10th, 2010

Sommertræf 2010 foregår på havlvøen Helnæs mellem Lillebælt og Helnæsbugten

Sommertræf-Teamet er klar med et revideret program, ugeplan, praktiske informationer og tilmelding til Havkajakroernes Sommertræf 2010 på Helnæs.

Udover workshops med Bjørn Thomasson er der nu også rulle workshop med Dubside.
Læs mere i det opdaterede program mm. som ligger under Træf > Sommertræf.
På Træfsiden ligger der nu også praktisk information og tilmeldingsformular.

Tilmeldingsprocedure er blevet ændret, se praktisk information.

Til langt de fleste aktiviteter er tilmeldingsfristen mandag den 5. juli, men vi kan ikke garantere mod overtegnede kurser.
Kort og folder fra Skov- og Naturstyrlesen kan du læse om og downloade her.

Det er et utroligt spændende og stort program der åbnes for til Sommertræffet - I kommer ikke til at kede Jer. Træfteamet har virkeligt spændte buen og bredt programvisten ud suppleret med besøg af både Dubside og Björn Thomasson.

Steffen Juul, Admin.

DGI’s Havkajakuddannelser og retningslinier

Tuesday, January 12th, 2010

DGI har fået nyt Havkajaklogo i forbindelse med deres nye retningslinier

SÃ¥ er de her - DGI’s nye Havkajakuddannelser og Retningslinier - som DGI meddelte i sin tid meddelte de ville færdigudvikle da EPP blev annonceret af DKF. Nu er der her mulighed for at studere dem nærmere her.

Det bliver interessant at se om ikke Havkajaksamrådet fremover kan blive det åbne og fælles forum for udvikling af havkajak sikkerhed og uddannelser i Danmark. Det er dog som om Havkajaksamrådet - eller i hvertfald hjemmesiden - er gået sukkerkold. Lad os se om foråret ikke kan varme rådet lidt op og få dem ud af busken så vi allesammen kan diskutere havkajak!

DGI’s Havkajakuddannelser og Retningslinier er friske fra fad, idet de blev endelig godkendt hos DGI i søndags. De var svære at finde pÃ¥ DGI’s hjemmeside - de var ikke lige frem breaking news hos DGI - men her er linket til siden! Download sker fra menuen i højre side.

Steffen Juul, Admin.

Havkajakteknik er kultur…!

Tuesday, November 3rd, 2009

Forsiderne fra BCU's 2 håndbøger, som begge damper af kajakkultur, som er udviklet over mange år og på en meget højt niveau.

2 dage efter jeg havde omtalt Gordon Browns DVD “Sea Kayak”, som skulle basere sig pÃ¥ hans bog af samme navn - ja sÃ¥ dumpede DVD’en ned i min postkasse.
Efter at have set DVD’en indraf der sig en form for tomhed? - var den god, var den dÃ¥rlig, eller var den lidt intetsigende?

Nej den er ikke dÃ¥rlig, der er blændende fine gennemgange af styretag med close-up optagelser, hvor man fÃ¥r forklaret mulighederne med forskellig vinkling af pagajen, men DVD’en efterlod en form for skuffelse - ingen tvivl om det.
Måske er det filmens bevidste forsøg på at kombinere en tur over 4 dage med tekniksekvenser som gjorde den lidt flad??
Den har slet ikke den friskhed og umiddelbarhed som Justine Curgenven’s TITS-film har (specielt de to første), og klipningen er heller ikke sÃ¥ spændende. Jeg tror den er fortænkt pædagogisk - og har slet ikke det høje niveau som Gordon Brown’s bog har.
MEN hvad var det så der galt? - er det den manglende - eller smittende glæde ved at ro havkajak som mangler i filmen? Bliver den ikke hurtigt afsporet, når det er nødvendigt i en film, at forklare hvad der er spændende ved en kajaktur!!!

Jeg var lidt frustreret, idet jeg håbede at der her var stof  - eller en indgang - til et indlæg om havkajakteknik, som der ikke er så mange af - sikkert også fordi det hurtigt bliver en relgion? - og dog - for nylig var der en rigtigt god tråd på Forum omkring turledelse og gruppediciplin, hvor samtlige indlæg var fine og bredte problematikker meget flot ud.

NÅ men det grublede jeg noget over den efterfølgende tid, for at få has på et positivt out-put til en artikkel her på siden. Det er jo ikke et spørgsmål om at udnævne den bedste bog om havkajakteknik - den findens ikke - heldigvis - men der findes talrige utroligt interessante bøger om teknik - men hvad er det så der griber en når man oplever og udvikler teknik - i teori og - i praksis?

Det begyndte at dæmre for mig da jeg tog BCU’s to hÃ¥ndbøger ned fra reolen og bladende løst igennem dem - og tanken sprang tilbage til min egen start pÃ¥ havkajakroning - det der virkelig imponerede mig i sin tid, hvor jeg skulle oplæres og frigives som havkajakroer??? - det var kulturen bag teknikken og det at ro havkajak som imponerede mig og mange andre nybegyndere.
Kajakkultur er præcist det de to hÃ¥ndbøger oser af, og det er kulturen som er svaret pÃ¥ min egen frustration da jeg havde set filmen “Sea Kayak”.
Når man læser i de to BCU håndbøger så får man en forbandet lyst til at rive kajakken ned fra holderne og kaste sig ud på vandet - de virker smittende - givende og igangsættende - man får simpelhen lyst til at blive en bedre havkajakroer - og det skal være NU!

EEP har handlet meget om detaljer, præcist niveau, licensøkonomi, og her mangler EPP måske noget af den kultur som er en naturlig del af BCU?
Kan DKF leve op til dette i de kommende Ã¥r? - EPP er jo bare reglerne, hvor DKF jo skal levere selve “kulturen”, som jo ligger integreret og samlet i BCU? Men er det DKF som skal levere kulturen??? - og helt alene?????

Er det ikke her Havkajakroerne kan yde - skal yde - og nok den dag i dag yder - et væsentligt og helt afgørende bidrag for udvikling af havkajakulturen? Og er det i dette perspektiv vi skal puste nyt liv i det noget hensynende Havkajaksamråd?

EPP, DKF, BCU, osv…..det handler om kajakultur i bred forstand - at være inkluderende mere end ekskluderende, og at se muligheder i stedet for problemer - finde surf i stedet for refleksbølger! Alt andet lige, sÃ¥ bliver de næste Ã¥rs udvikling spændende pÃ¥ alle ledder og kanter.

Björn Thomasson (BT) har gjort et vellykket forsøg pÃ¥ at skrive 3 smÃ¥ hefter om at ro havkajak - at blive eller være havkajakroer - og BT refererer selv til et parallelt udtryk indenfor sejlerverdenen der favner mere end det selekterer - nemlig udtrykket “Sjömanskap” (Seamanship)

Steffen Juul, Admin.

Trygge relationer i uvante omgivelser

Wednesday, June 17th, 2009

Sandheden er derude? - frit efter X-files!

Overskriften er undertitlen pÃ¥ John Rostgaard’s projekt, som han nu har færdiggjort som sit bachelorprojekt pÃ¥ UCSJ.
John havde i sin tid en tråd på vort Forum, hvor han diskuterede eller indviede os andre i en række problematikker som han ville behandle i sin opgave.
Nu er projektet udarbejdet og afleveret, og John havde lovet os andre at vi kunne følge op på hvordan projektet endte.

John har beredvilligt stillet den til rådighed for læsning her på Havkajakroerne. Projektet foreligger som to filer:
Folder i A5 format som PDF (1,8 MB), samt
Følgedokument i A4 som PDF (0,3 MB) med beskrivelse af målgruppe, problematik og projekt mv. også som PDF.
Man bør læse følgedokumentet først, for at have det rette grundlag at bedømme selve folderen på.

John beskriver selv sin målgruppe således:
“Min mÃ¥lgruppe er socialt udsatte unge, der er anbragt pÃ¥ døgninstitution.
Det er unge, der har udviklet  tilknytningsforstyrrelser. Den følelsesmæssige og sociale udvikling er minimal, og en generel mistro til pædagoger og deres intentioner ses ofte.
Socialt udsatte unge med indad -og udadreagerende tendenser de har yderligere en tendens til at regrediere, når udfordringerne er nye, ukendte eller hvis de har svært ved at forestille sig, hvad de vil blive udsat for.
Regreationen kommer ofte til udtryk ved, at de unge nægter at deltage i aktiviteterne, og vælger at forlade stedet og /eller søger tilflugt under dynerne.
Omsorgssvigt har gjort det vanskeligt for dem at styre indre følelsestilstande. Disse unge kommer som oftest fra hjem, hvor de ikke har haft muligheden for at komme ud i naturen og har ofte en holdning til naturen, der enten er præget af angst eller af uvidenhed.
Flere af de unge jeg har talt med om naturaktiviteter, om hvorfor de ikke vil ud, bærer præg af, at de har været presset til at tage ud i naturen pÃ¥ tidligere institutioner.”

Jeg tror John gerne vil have kommentarer, specielt fra dem der medvirkede ved Johns første opfordring. Kommentarerne kan da indsættes i den førnævnte tråd på Forum her, hvor John også kan kommentere indlæggene.

Steffen Juul, Admin.

Sommertræf 2009 i Nykøbing Sjælland

Sunday, June 14th, 2009

Kort over området med Nykøbing Sjælland, hvor Sommertræf 2009 løber af stabelen i uge 31

Havkajakroernes Sommertræf 2009 afholdes som tidligere annonceret i uge 31. Det foregår ved havnen i Nykøbing Sjælland, som ligger i Isefjorden og meget centralt for et væld af ture i området.

Nu er programmet klar og der er information om kurser, events osv. Det kan du se og downloade på siden om sommertræf i menuen til højre.
Det ser ud til at Teamet bag Sommertræf 2009 har en rigtig spændende palette af aktiviteter gennem uge 31. Sommertræffet får også besøg af bl.a. Dubside og Barbro Lindman.
Der gennemføres også EEP-2 og EPP-3 kurser.

Opdateret 15.06.09:
Nu er den sidste information om tilmeldinger samt skema for rul lagt op på siden.
Bemærk de forskellige deadlines, som skal overholdes, samt at rulleskemaet skal indsendes i udfyldt tilstand ved tilmelding til disse kurser.
Bemærk at når man er medlem af Havkajakroerne får man kurserne til DGI-pris, som er angivet i informationsmaterialet.
Der er nu planlagt et O-løb, som ligger mandag eftermiddag. Der er også lagt deltagerelister op.

Bliv medlem
Selvom Sommertræf kun er for medlemmer af Havkajakroerne, så kan spritnye medlemmer deltage, som anført i informationsmaterialet, ved at indmelde sig samtidig med tilmelding til Sommertræffet.
Så vil du have en billig sommerferie med action, kurser og en masse kajaksnak - samt sikkert også et væld af fantastiske røverhistorier - så er det nu du både skal blive medlem og tilmelde dig Sommertræffet 2009.

Steffen Juul, Admin

3 poser med guldkorn fra Björn Thomasson

Monday, May 11th, 2009

Björn Thomasson har udgivet 3 små hefter - 3 små grundbøger for havkajakroere.

Björn Thomasson er for tiden nok mest kendt for sin Black Pearl - et kajakdesign som kommer tæt på den østgrønlandske kajak, men stripbygget - og SORT!
Björn Thomasson har også en meget spændende hjemmeside med mange fine beskrivelser af kajakker, kajakkens udvikling, samt det jeg vil nævne her:
3 fine små hefter om det at ro kajak.
De findes både som artikler på hjemmesiden, og man kan købe de 3 små hefter i A5-format.
Hvis du vil læse dem på nettet, så kan det ske her.
Da jeg begyndte at ro kajak var de guld værd i min søgen efter spændede kajakteknik og tips & tricks. De handler for en gangs skyld ikke om redninger og de starter ikke forfra med Adam & Eva.
En gang i mellem tager jeg dem stadig med i seng…

Dem der var på Sommertræf 2008 mødte Björn Thomasson, som gæsteoptrådte et par dage på sommertræffet.
Kig lidt rundt pÃ¥ Björn Thomasson’s hjemmeside iøvrigt, her er masser af fornemt stof om kajakroning og det at ro kajak.
Kig fx. på Kajakkens historie, som giver et fint overblik over kajakkens udvikling før og nu.

A propos EEP, DKF, DGI og os selv! - så repræsenterer Björn Thomasson på fornem vis en holdning og en bredde i sit kajak-sjömanskap, som udmærket kan eksemplificere det Havkajakroerne er gode til - eller gerne vil være?

- og så er Björn Thomasson også en fin grafiker, designer, tegner og akvarelmaler, alt sammen noget som nok var hans oprindelige metier.

Steffen Juul, Admin.

Kæmpe Internationalt Havkajakcenter på Sprogø klar til indvielse i 2013

Wednesday, April 1st, 2009

Det Internationale Havkajakcenter skal ligge på Sprogø's sydside, hvor der også er plads til den omtalte afkørsel fra motorvejen omkring det eksisterende fyr.

Havkajakroerne og BCU’s skotske afdeling, med Mærsk McKinney og hustru’s Fond for velgørende formÃ¥l som velgører, har sammen med DGI udarbejdet et mega projekt til Europas største Havkajakcenter pÃ¥ øen Sprogø midt i Storebælt.
Projektet kom nærmere en realitet, da Mærsk via en gammel tinglysning har ret til en afkørsel fra motorvejen over Storebælt, og da Mærskfonden i forvejen ejer en større del af Sprogø, er det lykkedes en kendt tidligere leder af et havkajakcenter på den vestlige del af Tåsinge at få interesseret Mærskfonden, idet fonden kun stiller som betingelse for den store donation, at der integreres et udstillingscenter om Mærskslægtens historiske fundering på øen Sprogø.
Det internationale Havkajakcenter kommer til at indeholde et 3.000 m2 stort center med undervisnings- og feriecenter, hvoraf ca. halvdelen ligger gravet ind i klinten under fyret og den anden halvdel ligger ud over vandet.
Der integreres sandstrande direkte ind i centeret, som herved også får en lang række åbne havhaver, hvor man kan ro direkte ind og videre ind i centerets forskellige afdelinger. Selve ferieboligerne bliver udformet som 12 flydende småøer omkring centeret. Her kan man tage sin kajak med helt op i sengen som er placeret på stolper over sandstrandene inde i stuerne.

Havkajakcenterlederen fra TÃ¥singe udtaler at der er indgÃ¥et et samarbejde med BCU’s skotske afdeling med Gordon Brown i spidsen, så BCU vil stÃ¥ for undervisning og workshops i sommermÃ¥nederne sammen med Nigel Foster, som nu er flyttet fast til sydfyn sammen med sin kone Kerstin. Nigel Foster vil dog fÃ¥ fast bopæl pÃ¥ Havkajakcenteret pÃ¥ Sprogø nÃ¥r det er klart, og han er allerede nu i gang med at planlægge aktiviteterne for de første 5 Ã¥r.
Projektet er lykkedes fordi en række erfarne havkajakroerne i Danmark har kunnet vække både Mærskfondens og Real Daniafondens interesse, og hver især  investerer de to fonde omkring 50 mio kr i projektet, som derved også er sikret driftsmæssigt de første 10 år.

Der arbejdes pt. med planer om at Nigel Dennis’ Kajakcenters verdensbesøgte BCU-Træf i Angelsey i Wales skal gentages Ã¥rligt pÃ¥ Sprogø efter arrangementerne i Wales i maj. Derfor er alle de smÃ¥ ferieøer omkring Havkajakcenteret reserveret havkajakroere i juni og juli. I august er det meningen at det tyske See Wasser Union skal kunne gennemføre en række havkajakkurser, sÃ¥ det passer med tyskernes ferie.
Projektet har allerede fået principiel opbakning fra Danmarks, Tysklands og det Britiske Turistråd via den fælles EU-pulje.
Danmarks Statslige Miljøcenter er allerede involveret i planerne, og deres pressechef A. Pril udtaler at det faktisk ser ud til at lykkedes, idet man har været meget positiv efter det har vist sig, at Storebæltbroens påvirkning på miljøet omkring Sprogø kun har været af gunstig karakter.

Eneste pressebillede fra projektet på DGI's hjemmeside

Man kan læse mere i det kommende Havkajak !Nfo:, hvor redaktøren arbejder på at skaffe flere projekttegninger og en redegørelse for de havkajakmæssige planer i projektet.
Justine Curgenven fra Crackle TV (hende med This Is The Sea-filmene) er allerede ansat som pressechef, idet hun også skal være chef for det team der skal visualiserer planerner via DVD og YouTube for havkajakcenteret. Justine Curgenven skal være ansvarlig for at få havkajak-action- og live-scenerne integreret i visualiseringerne i samarbejde med centerets arkitekter. Den første DVD er allerede klar i august 2009.

Vi har hørt at projektet skal præsenteres som et af fokusprojekterne på Klimatopmødet i december i København, hvor også verdens første Global Seakayak Understanding (GSU) vil løbe af stablen og blive stiftet som moderforening for verdens havkajakroere i en bæredygtigt verden.
Såfremt der kommer mere ud i pressen omkring projektet, skal vi være de første til at få det bragt her, men det er lidt uvist om der fejlagtigt er sket en lækage i projektets hemmeligholdelse inden Kronprins Frederik har sagt ja til at være Havkajakcenterets Protektor - Frederik er jo som bekendt udlært havkajakroer og fanger i Grønland i sin tid efter sin store tur med Siriuspatruljen.

DGI meddeler samtidig andetsteds pÃ¥ deres hjemmeside, at man nu er nÃ¥et til enighed med DKF, sÃ¥ DKF nu indlemmes i DGI som specialklub, og at man samtidig placerer DGI’s hoveddomicil og udviklingscenter pÃ¥ Sprøgø under visionen: “DGI møder Naturen Centralt“.
Her er Havkajakroerne tilbudt et særligt domicil frit og kvit, idet man ser Havkajakroerne som centrale frontløbere for DGI’s nye vision.
Projektet skal godkendes her til efteråret på Havkajakroernes Generalforsamling 2009.

Steffen Juul, Admin.