Havkajakroerne

Nu er Admin kommer rundt om 1. sæson af BBC’s Coast. Den første udsendelse startede ved de hvide klinter i Dover - ja bÃ¥de Møns Klint og Königsstuhl pÃ¥ Rügen kan godt gÃ¥ hjem og lægge sig - White Cliffs of Dover - er magnificent!

1. sæson slutter også i Dover og her roer værten de sidste kilometre sammen med Simon Osborne, som tog turen rundt om England og Scotland i 2002 på 82 dage. Her samlede han penge ind til Cancerfonden, til minde om sin bror der døde af cancer.
Simon Osborne kender vi fra TITS-filmene, hvor han dengang var hos Nigel Dennis som instruktør, og dem der læser Ocean Paddler ved at Simon Osborne i dag har Sea Kayak Cornwall sammen med Jeff Allan.

1. sæson kommer rundt (første gang) om de britiske øer, både England, Scotland og en enkelt tur til Nordirland. Men jeg kan se at der springes over områder hist og her, man så vender tilbage til i 2. og 3. sæson, inden man i 4 sæson går længere ud i verden.
For kajakroeren som elsker kysten er der masser af spændende og utroligt forskellige kyster, og alle udsendelser er krydret med historier fra de enkelte områder - ikke så meget om kysten som sådan, men alligevel så er der en grund til at de små og store bosætninger ligger præcis ved kysten som de gør!

BBS’s Coast kalder deres udsendelser ”Living at the Edge” - vi andre ved selvfølgelig godt at det hedder “Sea Kayaking at the Edge”
Jeg vil godt vædde min gamle kajakvante på, at Cristo var inspireret af klinterne ved Dover, da han forsøgte at pakke Australiens kyst ind!!!

Steffen Admin.

For 257 DKK kan du for øjeblikket købe alle 4 sæsoner af Coast - BBC’s fabelagtige udsendelsesrække om de britiske kyster mv. Denne pris betalte jeg for sættet på Amazon.co.uk.
12 DVD’er i alt med i alt 2.118 minutter med fantastiske helikopteroptagelser af kyster - masser af kyster og fantastiske historier - utroligt mÃ¥ jeg sige.

Den 4. sæson er det Ã¥benbart kyster udenfor de britiske øer - fx. Norge, hvor jeg hittede den pÃ¥ NRK pÃ¥ nettet, hvor du kan se hele udsendelsen om Norges kyst under navnet “Drømmekysten” - ja selv Færøerne skulle være med!
Fik boksen i dag, og har bare set starten på første sæson, som starter med Cliffs of Dover - wauv! - hvor er de flotte.
En af de historier som de fortæller om fra omrÃ¥det er en række kæmpe betoninstallationer fra krigens tid (1.WW), hvor der var en opfinder som opfandt store betonskærme som “ører” ud mod havet, sÃ¥ de kunne høre fjenden i god tid (!) - en fantastisk idé og fantastisk betonkunst i et storslÃ¥et landskab.

Som kajakroer er det vel primært Angelsey og Scotland man har hørt om, men Dover og sydkysten generelt er utroligt flot og spændende kystlandskaber. Cornwall og Waleskysten med de mange smÃ¥ fiskerbygder, som næste er hugget ud i klipperne mod havet….
De britiske øer er klart et bud på en sommerferie - og det skal tages bogstaveligt - en hel sommerferie!

Du kan se lidt her på BBC om serien og baggrunden for den - fed måde at starte lokalisering af de britiske kyster, så du har check på det næste gang du er på en kyst i nærheden!

Steffen Juul, Admin.

2 dage efter jeg havde omtalt Gordon Browns DVD “Sea Kayak”, som skulle basere sig pÃ¥ hans bog af samme navn - ja sÃ¥ dumpede DVD’en ned i min postkasse.
Efter at have set DVD’en indraf der sig en form for tomhed? - var den god, var den dÃ¥rlig, eller var den lidt intetsigende?

Nej den er ikke dÃ¥rlig, der er blændende fine gennemgange af styretag med close-up optagelser, hvor man fÃ¥r forklaret mulighederne med forskellig vinkling af pagajen, men DVD’en efterlod en form for skuffelse - ingen tvivl om det.
Måske er det filmens bevidste forsøg på at kombinere en tur over 4 dage med tekniksekvenser som gjorde den lidt flad??
Den har slet ikke den friskhed og umiddelbarhed som Justine Curgenven’s TITS-film har (specielt de to første), og klipningen er heller ikke sÃ¥ spændende. Jeg tror den er fortænkt pædagogisk - og har slet ikke det høje niveau som Gordon Brown’s bog har.
MEN hvad var det så der galt? - er det den manglende - eller smittende glæde ved at ro havkajak som mangler i filmen? Bliver den ikke hurtigt afsporet, når det er nødvendigt i en film, at forklare hvad der er spændende ved en kajaktur!!!

Jeg var lidt frustreret, idet jeg håbede at der her var stof  - eller en indgang - til et indlæg om havkajakteknik, som der ikke er så mange af - sikkert også fordi det hurtigt bliver en relgion? - og dog - for nylig var der en rigtigt god tråd på Forum omkring turledelse og gruppediciplin, hvor samtlige indlæg var fine og bredte problematikker meget flot ud.

NÅ men det grublede jeg noget over den efterfølgende tid, for at få has på et positivt out-put til en artikkel her på siden. Det er jo ikke et spørgsmål om at udnævne den bedste bog om havkajakteknik - den findens ikke - heldigvis - men der findes talrige utroligt interessante bøger om teknik - men hvad er det så der griber en når man oplever og udvikler teknik - i teori og - i praksis?

Det begyndte at dæmre for mig da jeg tog BCU’s to hÃ¥ndbøger ned fra reolen og bladende løst igennem dem - og tanken sprang tilbage til min egen start pÃ¥ havkajakroning - det der virkelig imponerede mig i sin tid, hvor jeg skulle oplæres og frigives som havkajakroer??? - det var kulturen bag teknikken og det at ro havkajak som imponerede mig og mange andre nybegyndere.
Kajakkultur er præcist det de to hÃ¥ndbøger oser af, og det er kulturen som er svaret pÃ¥ min egen frustration da jeg havde set filmen “Sea Kayak”.
Når man læser i de to BCU håndbøger så får man en forbandet lyst til at rive kajakken ned fra holderne og kaste sig ud på vandet - de virker smittende - givende og igangsættende - man får simpelhen lyst til at blive en bedre havkajakroer - og det skal være NU!

EEP har handlet meget om detaljer, præcist niveau, licensøkonomi, og her mangler EPP måske noget af den kultur som er en naturlig del af BCU?
Kan DKF leve op til dette i de kommende Ã¥r? - EPP er jo bare reglerne, hvor DKF jo skal levere selve “kulturen”, som jo ligger integreret og samlet i BCU? Men er det DKF som skal levere kulturen??? - og helt alene?????

Er det ikke her Havkajakroerne kan yde - skal yde - og nok den dag i dag yder - et væsentligt og helt afgørende bidrag for udvikling af havkajakulturen? Og er det i dette perspektiv vi skal puste nyt liv i det noget hensynende Havkajaksamråd?

EPP, DKF, BCU, osv…..det handler om kajakultur i bred forstand - at være inkluderende mere end ekskluderende, og at se muligheder i stedet for problemer - finde surf i stedet for refleksbølger! Alt andet lige, sÃ¥ bliver de næste Ã¥rs udvikling spændende pÃ¥ alle ledder og kanter.

Björn Thomasson (BT) har gjort et vellykket forsøg pÃ¥ at skrive 3 smÃ¥ hefter om at ro havkajak - at blive eller være havkajakroer - og BT refererer selv til et parallelt udtryk indenfor sejlerverdenen der favner mere end det selekterer - nemlig udtrykket “Sjömanskap” (Seamanship)

Steffen Juul, Admin.

Jeg opdagede det ikke i starten - det var mere den meget smukke østgrønlandske kajak som tiltrak sig sin opmærksomhed - men pludselig kunne jeg se der var noget galt??? - åren var skivet!!
Skivningen ser ud til at den er 30-40 grader og det ser ud som om kajakmanden er venstrehåndet (?).

Anledningen var “Ã¥bning”af en stor fotosamling pÃ¥ nettet fra Scott Polar Research Institute pÃ¥ Cambridge University - en samling med nyligt digitaliserede fotos mm. (”Freeze“).
Indtil videre er planen at de 20.000 fotos i samlingen skal digitaliseres, og pt. sad jeg og kiggede på fotosamlingen fra BAARE-ekspeditionen i 1930-21 på Østgrønland.

British Arctic Air Route Expedition blev ledet af Gino Watkins og bestod af 14 personer i alt - med en gennemsnitsalder pÃ¥ 25 Ã¥r - de fleste Dazzling Cambridgestuderende Risk Addicts…
Næsten alle ekspeditionsmedlemmer lærte at ro kajak og tog dem med tilbage til England, hvor de var med til at skabe meget opmærksomhed omkring kajakroning. Gino Watkins blev endda en habil sælfanger, og skaffede mad på bordet til hele ekspeditionen.

Jeg har kaldt dem BAARE kajakkerne og en række af dem er opmålt af John Brand i Little Kayak Book III, men alle sygner hen på museumlofter og vil desværre forgå indenfor en kort årrække. Én kajak mangler dog at blive opmålt, men det var fordi den forsvandt i mange år, men er der nogen som har lyst til at tage til Australien (SA) og måle den op, så har jeg faktisk fundet igen - og den ligger klar til opmåling!

Af en eller anden grund vender jeg jævnligt tilbage til denne ekspedition og den efterfølgende i 1932-33, hvor Gino Watkins druknede ved sæljagt fra kajakken. De to ekspeditioner er pÃ¥ mange mÃ¥der fuldstændig spektakulære og og specielt her under vintertide (!) vender jeg tit tilbage for at snuse og gÃ¥ pÃ¥ opdagelse  “i” ekspedtionerne - dens kajakker og dens ekspeditionsmedlemmer, som hver især havde og efterfølgende fik en utrolig livshistorie.

Man kan ikke undgå og tænke på, at ekspeditionsmedlemmernes bevæggrunde ligner lidt vor egen tid som kajakroer, hvor vi bygger, køber og roer grønlandske kajakker, og ellers står i strandkanten og kæler med vores grønlandske åre, for hele tiden at vise os selv det fantastiske ved at kunne anvende og befamle denne træpind på samtlige cm2!

Sjovt nok havde jeg lige for et par dage siden læst om John Brand’s skivede grønlandske Ã¥re i Little Kayak Book II, en Ã¥re som han oprindelig fik fra Derek Hutchinson midt i 80′erne, og som John Brand har opmÃ¥lt og beskrevet i Little Kayak Book II fra 1987.

John Brand skriver at den faktisk var fin at ro med (Brand’s Ã¥re havde en skivning pÃ¥ præcis 30 grader), og nÃ¥r han vendte den om, sÃ¥ var den stadig rimelig at ro med!
Jag har aldrig selv set en skivet grønlandsk åre i aktion - i bevægelse - og jeg har svært ved at se, hvordan den kan anvendes på samme måde som en uskivet åre, når den anvendes som udrigger i forbindelse isætning, fiskeri, sæljagt med både spyd og gevær osv.
BÃ¥de den viste pÃ¥ billederne af F.S. Chapman og John Brand’s Ã¥re er begge fra omkring 1930.

MÃ¥ske kender andre eksempler pÃ¥ skivede grønlandske Ã¥rer? Tryk pÃ¥ comments underneden mellem tags’ene og fortæl din historie.

Steffen Juul, Admin.

Er du til en kombination af Fyrtårne, Gyser og Demi Moore, så skal du tænde for TV kl. 23:05, hvor TV2 Film viser Half Light.
Da jeg så filmen i sin tid, så gik jeg selvfølgelig på nettet for at finde ud hvad der er for et fyr.
Det er Tŵr Mawr (ikke Tŵr Bach) som ligger på Ynys Lland- dwyn (gællisk?) eller som det også staves på engelsk, Llanddwyn Island som er en lille tidevandsø på vestkysten af Anglesey i Nord Wales.
Fyret markerer indsejlingen til Menai (kender du kajakken?) Strædet, og så må det efterhånden være klart at området næsten er kendt område for dem der har været hos Nigel Dennis Kajakcenter eller set de mange This Is The Sea film.
Jeg tror fyret oprindeligt var bygget på en af de gamle vindmøller i Anglesey.
I Filmen er fyret bygget om til ukendelighed og det var lidt af en aftænder, da man kunne konstatere hvad virkeligheden var! Men vindmøllen kan man genkende?
Her et link om Fyrtårne i Wales. Demi Moore behøver vel ikke nogen links?
Husk at det er en gyser…..!

Steffen Juul, Admin.

Havkajakroerne og BCU’s skotske afdeling, med Mærsk McKinney og hustru’s Fond for velgørende formÃ¥l som velgører, har sammen med DGI udarbejdet et mega projekt til Europas største Havkajakcenter pÃ¥ øen Sprogø midt i Storebælt.
Projektet kom nærmere en realitet, da Mærsk via en gammel tinglysning har ret til en afkørsel fra motorvejen over Storebælt, og da Mærskfonden i forvejen ejer en større del af Sprogø, er det lykkedes en kendt tidligere leder af et havkajakcenter på den vestlige del af Tåsinge at få interesseret Mærskfonden, idet fonden kun stiller som betingelse for den store donation, at der integreres et udstillingscenter om Mærskslægtens historiske fundering på øen Sprogø.
Det internationale Havkajakcenter kommer til at indeholde et 3.000 m2 stort center med undervisnings- og feriecenter, hvoraf ca. halvdelen ligger gravet ind i klinten under fyret og den anden halvdel ligger ud over vandet.
Der integreres sandstrande direkte ind i centeret, som herved også får en lang række åbne havhaver, hvor man kan ro direkte ind og videre ind i centerets forskellige afdelinger. Selve ferieboligerne bliver udformet som 12 flydende småøer omkring centeret. Her kan man tage sin kajak med helt op i sengen som er placeret på stolper over sandstrandene inde i stuerne.

Havkajakcenterlederen fra TÃ¥singe udtaler at der er indgÃ¥et et samarbejde med BCU’s skotske afdeling med Gordon Brown i spidsen, så BCU vil stÃ¥ for undervisning og workshops i sommermÃ¥nederne sammen med Nigel Foster, som nu er flyttet fast til sydfyn sammen med sin kone Kerstin. Nigel Foster vil dog fÃ¥ fast bopæl pÃ¥ Havkajakcenteret pÃ¥ Sprogø nÃ¥r det er klart, og han er allerede nu i gang med at planlægge aktiviteterne for de første 5 Ã¥r.
Projektet er lykkedes fordi en række erfarne havkajakroerne i Danmark har kunnet vække både Mærskfondens og Real Daniafondens interesse, og hver især  investerer de to fonde omkring 50 mio kr i projektet, som derved også er sikret driftsmæssigt de første 10 år.

Der arbejdes pt. med planer om at Nigel Dennis’ Kajakcenters verdensbesøgte BCU-Træf i Angelsey i Wales skal gentages Ã¥rligt pÃ¥ Sprogø efter arrangementerne i Wales i maj. Derfor er alle de smÃ¥ ferieøer omkring Havkajakcenteret reserveret havkajakroere i juni og juli. I august er det meningen at det tyske See Wasser Union skal kunne gennemføre en række havkajakkurser, sÃ¥ det passer med tyskernes ferie.
Projektet har allerede fået principiel opbakning fra Danmarks, Tysklands og det Britiske Turistråd via den fælles EU-pulje.
Danmarks Statslige Miljøcenter er allerede involveret i planerne, og deres pressechef A. Pril udtaler at det faktisk ser ud til at lykkedes, idet man har været meget positiv efter det har vist sig, at Storebæltbroens påvirkning på miljøet omkring Sprogø kun har været af gunstig karakter.

Man kan læse mere i det kommende Havkajak !Nfo:, hvor redaktøren arbejder på at skaffe flere projekttegninger og en redegørelse for de havkajakmæssige planer i projektet.
Justine Curgenven fra Crackle TV (hende med This Is The Sea-filmene) er allerede ansat som pressechef, idet hun også skal være chef for det team der skal visualiserer planerner via DVD og YouTube for havkajakcenteret. Justine Curgenven skal være ansvarlig for at få havkajak-action- og live-scenerne integreret i visualiseringerne i samarbejde med centerets arkitekter. Den første DVD er allerede klar i august 2009.

Vi har hørt at projektet skal præsenteres som et af fokusprojekterne på Klimatopmødet i december i København, hvor også verdens første Global Seakayak Understanding (GSU) vil løbe af stablen og blive stiftet som moderforening for verdens havkajakroere i en bæredygtigt verden.
Såfremt der kommer mere ud i pressen omkring projektet, skal vi være de første til at få det bragt her, men det er lidt uvist om der fejlagtigt er sket en lækage i projektets hemmeligholdelse inden Kronprins Frederik har sagt ja til at være Havkajakcenterets Protektor - Frederik er jo som bekendt udlært havkajakroer og fanger i Grønland i sin tid efter sin store tur med Siriuspatruljen.

DGI meddeler samtidig andetsteds pÃ¥ deres hjemmeside, at man nu er nÃ¥et til enighed med DKF, sÃ¥ DKF nu indlemmes i DGI som specialklub, og at man samtidig placerer DGI’s hoveddomicil og udviklingscenter pÃ¥ Sprøgø under visionen: “DGI møder Naturen Centralt“.
Her er Havkajakroerne tilbudt et særligt domicil frit og kvit, idet man ser Havkajakroerne som centrale frontløbere for DGI’s nye vision.
Projektet skal godkendes her til efteråret på Havkajakroernes Generalforsamling 2009.

Steffen Juul, Admin.

Efter jeg i sommeren 2008 sÃ¥ Nansen udstillingen, herunder Balto’s kajak pÃ¥ Vitenskapsmuseet i Trondheim, hvor Anders Thygesen havde lavet en kopi af skelettet af Balto’s kajak, som blev vist sammen med originalen, er jeg fra Anders Thygesen i Norge blevet gjort opmærksom pÃ¥ et det norske Projekt Inuit.
Projekt Inuit er en forening af kajakfolk med erfaring indenfor bygning og brug af bl.a. grønlandske kajakker, og foreningen har det formål at finde, opmåle og udtegne de originale inuit kajakker som findes rundt i Norge. Projekt Inuit er intereseret i at samarbejde med lignende foreninger i andre lande.

I Danmark er det vel foruden Nationalmuseet kun et par enkelte personer og et par Qajaq-klubber som arbejdet med lignende “enkelt”-projekter.
Man kan dog af Martin Nissen’s publiserede oversigt over historiske kajakker i Danmark se, at der stadig er en række kajakker som mangler at bliver registreret og opmÃ¥lt i Danmark. Man mÃ¥ hÃ¥be at der er nogen som tager handsken op og kommer i gang inden det lige pludselig er for sent.
I England er det allerede ved at være sket med halvdelen af de grønlandske kajakker som blev hjembragt fra Gino Watkin’s to ekspeditioner til Grønland i 1930′erne - synd og skam!
HKR har et særligt forrum for Selvbyggere med mange fine kajakker, hvoraf de fleste baserer sig pÃ¥ historiske kajakker, men det kunne være interessant at høre mere om “originalerne” - altsÃ¥ kajakkerne!

Steffen Juul, Admin