2 dage efter jeg havde omtalt Gordon Browns DVD “Sea Kayak”, som skulle basere sig pÃ¥ hans bog af samme navn - ja sÃ¥ dumpede DVD’en ned i min postkasse.
Efter at have set DVD’en indraf der sig en form for tomhed? - var den god, var den dÃ¥rlig, eller var den lidt intetsigende?
Nej den er ikke dÃ¥rlig, der er blændende fine gennemgange af styretag med close-up optagelser, hvor man fÃ¥r forklaret mulighederne med forskellig vinkling af pagajen, men DVD’en efterlod en form for skuffelse - ingen tvivl om det.
Måske er det filmens bevidste forsøg på at kombinere en tur over 4 dage med tekniksekvenser som gjorde den lidt flad??
Den har slet ikke den friskhed og umiddelbarhed som Justine Curgenven’s TITS-film har (specielt de to første), og klipningen er heller ikke sÃ¥ spændende. Jeg tror den er fortænkt pædagogisk - og har slet ikke det høje niveau som Gordon Brown’s bog har.
MEN hvad var det så der galt? - er det den manglende - eller smittende glæde ved at ro havkajak som mangler i filmen? Bliver den ikke hurtigt afsporet, når det er nødvendigt i en film, at forklare hvad der er spændende ved en kajaktur!!!
Jeg var lidt frustreret, idet jeg håbede at der her var stof - eller en indgang - til et indlæg om havkajakteknik, som der ikke er så mange af - sikkert også fordi det hurtigt bliver en relgion? - og dog - for nylig var der en rigtigt god tråd på Forum omkring turledelse og gruppediciplin, hvor samtlige indlæg var fine og bredte problematikker meget flot ud.
NÅ men det grublede jeg noget over den efterfølgende tid, for at få has på et positivt out-put til en artikkel her på siden. Det er jo ikke et spørgsmål om at udnævne den bedste bog om havkajakteknik - den findens ikke - heldigvis - men der findes talrige utroligt interessante bøger om teknik - men hvad er det så der griber en når man oplever og udvikler teknik - i teori og - i praksis?
Det begyndte at dæmre for mig da jeg tog BCU’s to hÃ¥ndbøger ned fra reolen og bladende løst igennem dem - og tanken sprang tilbage til min egen start pÃ¥ havkajakroning - det der virkelig imponerede mig i sin tid, hvor jeg skulle oplæres og frigives som havkajakroer??? - det var kulturen bag teknikken og det at ro havkajak som imponerede mig og mange andre nybegyndere.
Kajakkultur er præcist det de to hÃ¥ndbøger oser af, og det er kulturen som er svaret pÃ¥ min egen frustration da jeg havde set filmen “Sea Kayak”.
Når man læser i de to BCU håndbøger så får man en forbandet lyst til at rive kajakken ned fra holderne og kaste sig ud på vandet - de virker smittende - givende og igangsættende - man får simpelhen lyst til at blive en bedre havkajakroer - og det skal være NU!
EEP har handlet meget om detaljer, præcist niveau, licensøkonomi, og her mangler EPP måske noget af den kultur som er en naturlig del af BCU?
Kan DKF leve op til dette i de kommende Ã¥r? - EPP er jo bare reglerne, hvor DKF jo skal levere selve “kulturen”, som jo ligger integreret og samlet i BCU? Men er det DKF som skal levere kulturen??? - og helt alene?????
Er det ikke her Havkajakroerne kan yde - skal yde - og nok den dag i dag yder - et væsentligt og helt afgørende bidrag for udvikling af havkajakulturen? Og er det i dette perspektiv vi skal puste nyt liv i det noget hensynende Havkajaksamråd?
EPP, DKF, BCU, osv…..det handler om kajakultur i bred forstand - at være inkluderende mere end ekskluderende, og at se muligheder i stedet for problemer - finde surf i stedet for refleksbølger! Alt andet lige, sÃ¥ bliver de næste Ã¥rs udvikling spændende pÃ¥ alle ledder og kanter.
Björn Thomasson (BT) har gjort et vellykket forsøg pÃ¥ at skrive 3 smÃ¥ hefter om at ro havkajak - at blive eller være havkajakroer - og BT refererer selv til et parallelt udtryk indenfor sejlerverdenen der favner mere end det selekterer - nemlig udtrykket “Sjömanskap” (Seamanship)
Steffen Juul, Admin.
