Danske sømærker
Der findes et par danske bøger om fyrtårne, specielt de murede fyrtårne. Sømærker derimod er der vist ikke nogen danske bøger som beskriver. Er det fordi Danmark er for lille et land til at financere en bog om sådan et emne - eller hva?
Jeg fandt her en dansk hjemmeside om sømærker, hvoraf de første er danske, og så kommer der en stak svenske fra den svenske vestkyst og norske fra Oslofjorden. Det er Jette og Ole’s Maritime hjemmeside, som har en særlig afdeling med sømærker de har mødt på deres sejlture rundt omkring.
Billedet er fra deres hjemmeside og er sømærket “Salt og Peber” røde sideafmærkninger ved Hals Barre ved Limfjordens udmunding i Kattegat. Kortet herunder er et udsnit af søkortet fra DLSK - Det Levende Søkort med “Salt og Peber”.
Der findes på nettet en fin hjemmeside om “Båkerne langs Jyllands vestkyst“. Både siden og de viste sømærker (Æ Kaavar) er meget spændende. Der kan downloades forskellige foldere og hefter.
Men er de øvrige danske sømærker så interessante, at de er værd at skrive og fortælle om???? De svenske er i hvertfald, hvilket jeg vender tilbage til senere med en anmeldelse af en helt fantastisk bog om de svenske sømærker. Det er som om de danske sømærker er standardiseret og internationaliseret i langt højere grad end fx. de svenske?
I mellemtiden kunne det være sjovt hvis vore medlemmer sendte et par billederne ind af deanske sømræker som man synes er værd at - bemærke!
Dvs. ikke fyrtårne, men rigtige sømærker - og dem er der jo rigtigt mange typer af…også med lys i, uden det bliver fyrtårne….
Send billederne til Admin., så får de præmiere i forbindelse med at vi her i foråret går i luften med en fornyelse af vor hjemmeside. Husk lige at skrive ca. position for sømærket.
Et sømærker er normalt et officielt sømærker, dvs. de er optaget på søkortene, men har du et helt oplagt markant uofficielt sømærker - så send den endelig ind!
Lad det så komme an på en prøve med de danske sømærker!
Steffen Juul, Admin.

