Havkajakroerne afholder fire træf årligt, men hvad er et træf?

Vores træf handler først og fremmest om at have det hyggeligt og mødes med hinanden. På alle træf lægges der vægt på de sociale aspekter, hvor Havkajakroerne som aktive medlemmer af deres forening støtter hinanden i stort og småt. Vores aktiviteter spænder over daglige roture af forskellige længder og sværhedsgrader samt udvidelse af sine færdigheder via diverse tekniske kurser og workshops. Vores træf handler også meget om sikkerhed og det rigtige udstyr til den rigtige lejlighed.

De fire træf fordeler sig på tre weekendtræf og et ugelangt sommer træf. De foregår alle udendørs på nær vintertræffet, der foregår i en svømmehal. For at holde udgifterne nede er vores træf baseret på at man selv har telt med, køleboks, mad, drikkevarer, bestik, kogegrej mm., som hvis man var på camping, ved mindre andet fremgår af programmet. Alle vores træf afsluttes med en fællesmiddag hvor vi får mad udefra, og hvor eventuelle præmier for konkurrencer bliver overragt.

Vores træf er for alle, og du er lige velkommen uanset om du er den meget erfarne distanceroer, den meget tekniske eller den helt nystartede.

Det er en ferieform hvor alle yder sit bidrag og har mindre pligter på stedet, hvor alle hjælper alle, og er altså ikke at sammenligne med en charterferie all-inclusive.

Havkajakroerne er en forening og ejer dermed principielt ikke noget. Vi kan dermed ikke hjælpe dig med at låne eller leje en kajak, et telt, en pagaj. Alt udstyr må du selv have med.

Se mere om de enkelte træf under de respektive menuer.
 
  Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3
Turlængde Max. ca. 10 km Max. ca. 20 km 25+ km
Varighed Max ½ dag Max ½ dag 1/1 dag
Krav om ro-erfaring Ingen, alle kan være med uanset erfaring For de mere øvede. Makker og evt. selvredningsfærdigheder Forventes at være 100 % selvhjulpen under alle forhold.
Farvand Der ros kystnært i beskyttet farvand MIndre kryds, bølger og vind 7-8 m/sek. Store kryds, åbent hav. Vind 10-12m/sek.
TRÆF
For alle vores træf gælder at de annonceres i vores blad HavkajakInfo, og her på hjemmesiden.

Ca. to måneder før hvert træf sætter vi en teaser op på hjemmesiden med en overordnet beskrivelse
Ca. en måned før hvert træf sætter vi en tilmelding op på hjemmesiden med et program. Videovejledning

Vores program er altid vejledende, da der kan komme mindre ændringer i forbindelse med vejr, antal tilmeldte til de enkelte kurser mm.

 
Havkajakroerne | Søndergårdsvej 37 | 3500 Værløse | Tlf.: +45 40684007 | medlemsinfo@havkajakroerne.dk