Subject: Skal vi være mange?
Da vi nu alligevel skal have ændret vores vedtægter vil jeg gerne starte en debat om vores formålsparagraf.
Jeg undskylder på forhånd for det lange indlæg, men prøv at læse det alligevel.
§ 2. Formål
Stk. 1. Foreningens formål er:
a) at udbrede kendskabet til og interessen for havkajakker og havkajakroning.
b) gennem uddannelse og debat at øge sikkerheden på vandet for havkajakroere.
c) med udgangspunkt i aktiviteten og i det forpligtende fællesskab at styrke folkeoplysningen og dermed medlemmernes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet.
For mig er b) og c) de vigtigste dele af paragraffen.
a) derimod har jeg altid haft et lidt anstrengt forhold til.
Er det vigtigt for os at blive mange?
Lad mig slå helt fast, at jeg absolut ikke har noget imod at vi bliver mange, men jeg er ligeglad med om vi er 50 eller om vi er 5.000. Jeg synes ikke, at vi skal missionere for vores interesse. Jeg ser ingen grund til at prøve at overbevise andre om, at det også er det rigtige for dem. Hvis nogen er interesseret, hjælper jeg dem gerne alt det jeg kan, men jeg ser ingen grund til at vi skal gøre en aktiv indsats for at hverve nye medlemmer. Hvis nogen har interesse for havkajakroning, finder de os meget nemt via nettet eller gennem andre som kender til vores eksistens.
Vores forening hedder
Havkajakroerne
Foreningen til fremme af havkajakroning i Danmark.
Jeg så gerne at Foreningen til fremme af havkajakroning i Danmark blev ændret til Foreningen for havkajakroning i Danmark.
Er det et mål i sig selv at blive mange?
Står vi stærkere, hvis vi er mange? Ikke nødvendigvis. Vi har altid haft stor indflydelse på afgørelser, som vedrører vores område, også selv om vi ikke er specielt mange. Vi har vores indflydelse i kraft af vores engagerede medlemmer. Vores styrke ligger i vores flade organisationsstruktur, vores ikke-konkurrence-orienterede aktiviteter og ikke mindst vores træf, som vi er rigtigt gode til at lave. Desuden har vi et rigtigt godt og flot blad.
Hvis andre organisationer er bedre til at bedre forholdene for havkajakroere, eller bedre til at lave træf, så er det helt fint med mig. DKF har fået forbedret deres blad, de har lavet nogle vedkommende konkurrencer som DM i teknik og rul og laver surf-weekends. Det er fint som supplement til vores aktiviteter. Selv om jeg ikke er et konkurrencemenneske, har jeg deltaget to gange i DM i teknik. Jeg synes at det er sjovt og kan godt finde på at gøre det igen, men det er udelukkende for at have det sjovt.
Er det en fordel for os at blive mange?
Jeg er ikke sikker på, at vi ville få meget større indflydelse end vi har nu. Vil det give problemer for os at blive mange flere end vi er nu? Det kan det godt. Alene det at lave træf for mange flere end 100 personer kan blive et problem. Det er svært at skaffe plads til mange. Organisationsmæssigt kan det også give problemer, da der så er en risiko for at vi skal lave regionale underorganisationer. Dermed ville vi miste den flade struktur, som giver en bedre kontakt mellem medlemmer og bestyrelse. For et par år siden havde vi i en kort periode en ekstraudgift til kassereren på grund af det store frivillige arbejde der ligger i den post. Nu har vi fået opdelt arbejdet, så arbejdsbyrden er blevet lidt mindre, og derfor er den udgift igen bortfaldet. Hvis vi bliver mange, kan det blive nødvendigt med lønnet arbejdskraft, og det vil absolut ikke være en fordel for organisationen. Flere medlemmer vil ikke betyde et mindre kontigent, da aktiviteterne jo skal hvile i sig selv.
Som afslutning på denne lange smøre vil jeg blot sige, at jeg har indsendt et forslag til generalforsamlingen om at afskaffe §2 stk1 a). Debatten har jeg startet for at du kan forholde dig til forslaget i god tid inden generalforsamlingen.
Hilsen Uffe

Uffe Witt
Show profile
Link to this post