Not logged in. · Lost password · Register
Forum: Havkajak Snak RSS
Førstehjælpsudstyr

Announcement

2009-02-12, 00:45 by Steffen Juul
Subject: Ved registrering af Brugernavn!
Enhver kan registrere sig på Forum og dermed få adgang til at udtrykke sig og til at se billeder. Når du registrerer dig på Forum skal du angive et brugernavn og et password.
Anvend dit navn som brugernavn, dvs. fornavn OG efternavn, så alle kan se, hvem de taler med,
ellers bliver du ikke valideret af Webmaster.    Vi accepterer som eksempel:
  • Søren Hansen * Soren Hansen * SørenHansen * soren_hansen * soren/hansen * Søren.Hansen *
HVIS du som nyt medlem ikke er blevet valideret, så skriv til webmaster hvad dit gamle navn er, og hvad du gerne vil have rettet det til.

Pr 1. maj 2012 har vi spærret alle brugere, der ikke lever op til de nye kriterier, men kun mod at skrive indlæg.
Registrerede medlemmer der er blevet spærret kan pr. mail give webmaster@havkajakroerne.dk besked om nyt navn. Så rettes det, og det betyder, at alle gamle indlæg nu præsenteres med det nye navn.

/webmaster
Page:  previous  1  2  3  4 
sørenbrink #46
Member since Aug 2011 · 213 posts · Location: Mols|Danmark
Group memberships: Members
Show profile · Link to this post
In reply to post ID 19410
Subject: Sikkerhed til søs
Tråden startede reelt omkring udstyr, men mange andre seriøse indlæg er kommet til.
Tommy skriver: I denne kulde svømmer man ikke (det afkøler)!
Man venter på hjælp, godt trukket sammen, og hjælpen er der måske kun dig til at yde.


Jeg har netop haft en lang diskussion med nogle medlemmer i klubben om, at man ikke svømmer og det var der stor uenighed om.
Nogle mente at det var afstanden til land der var afgørende.
Jeg mener det er mange faktorer der spiller ind.
En mente f.eks at man da sagtens kunne svømme til land - specielt når man havde tørdragt på.
I min verden kan man slet ikke svømme i en tørdragt.
Hvad mener I om det at svømme mod land?
BRINK

Nogen kan nøjes med en Valley.....
Vi andre sejler Greenland T :)

http://brinkhavkajak.blogspot.com/
Avatar
Martin Nissen #47
Member since Sep 2005 · 82 posts · Location: København
Group memberships: Kommerciel, Members
Show profile · Link to this post
Hej Søren
Jeg tror det er utrendy i havkajakmiljøet at sige at man svømmer i land (som nødløsning). Det går lidt imod al den gode formelle træning og uddannelse der gøres rundt om, hvor man først 'frigiver' folk der kan selv- og makkerredde. På åbent vand, langt fra kysten, gælder samme forhold som ved kæntring med større skibe. Bliv ved fartøjet hvis du ikke kan komme op i det, hold varmen, få hjælp.
Set over en bred kam forekommer næsten al kajakroning langs kysten. Her er det en reel mulighed at svømme i land, med og uden våd/tørdragt. Der er mange kajakroere i tur-, kap-, og havkajak der ikke så let kan redde sig selv under de forhold der måtte gøre at de ender i vandet. At svømme i land er et reelt alternativ for rigtig mange. Også havkajakroere. Selv blandt de mest garvede kajaksurfer, er der få der ikke har svømmet i land – med grus i bukserne. At svømme i land har hundredevis og atter hundredevis af danske kajakroere gjort gennem de sidste 150 år. Næsten alle er nået i land. Hvis de skulle have ventet i vandet, havde statistikken over kajakuheld været anderledes tror jeg.    

Hvor svømmegrænsen går, afhænger af mange faktorer som du skriver: Årstid, svømmeevne, makker, tøj, vind, kommunikationsmidler. En af mine venner mødte en begynder i havkajak, der aldrig havde prøvet at kæntre, på et 6 km kryds med svømmefødder på bagdækket. Han havde sin egen strategi.
Afstand til land - kontra - redningsmuligheder.
 
Martin Nissen
Michael Sørensen #48
Member since Dec 2006 · 186 posts · Location: Følle Strand, Rønde
Group memberships: Kommerciel, Members
Show profile · Link to this post
Hej Palle
Du har ret i at "altid hele pakken med", for har man det som rutine også selv om det kun er en 2 timers aftentur med de sædvanlige rovenner, eller tekniktræning ud for klubben. Så er det ikke "glemt" den dag man lige pludselig står og skal bruge det.

Martin har ret i at svømme i land, kan nogle gange være et bedre alternativ, hvis det nu er nemmere eller hurtigere end at redde sig op. Men svømme i land må bare aldrig være en løsning for ikke at kunne redde sig selv under traditionelle forhold. Som Lenze engang meget rammende sagde "Jeg er da ligeglad med om folk kan svømme, vesten skal nok holde dem flydende, for de skal redde sig og ikke svømme rundt". En del drukneulykker ved dansk fritidssejlads, sker også når folk prøver at svømme i land, mens det er yderst sjældent, at en båd synker helt. Netop derfor slår Søsportens sikkerhedsråd også på "bliv ved din båd". Man er også nemmere at få øje på, for en båd eller en kajak, fylder mere på vandet, end en hoved i vandoverfladen. Det får også en til at tænke på værdien af de ret udbredte svømmekrav på 600m i svømmehal, som mange steder har evighedsgyldighed. Men det er nok et gammel levn fra tur- og kaproning på lidt halvanden meter vand.
MVH
Michael Sørensen
www.brugnaturenshop.dk
Bo Bensby #49
User title: Bo Bensby
Member since Sep 2005 · 95 posts
Group memberships: Members
Show profile · Link to this post
Subject: Svømning
Hvis man ror 2 eller flere sammen er der masser af alternativer til svømmeturen.

Hvis man ror alene på denne årstid skal man efter min mening kunne svømme i land. max. afstanden er meget afhængigt af udstyr. Hvis man ror i en kraftig våddragt eller i en tørdragt med isolerende tøj under så kan man opholde sig i vandet lige så længe som en sommerdag i alm. rotøj.

Er vind og bølger blevet sådan at man kæntrer i sit alm. rotøj, vil man naturligvis først prøve sit rul eller entring over siden af kajakken. Vind og bølger er der stadig og sandsynligheden for en ny kæntring er stor.
Når du så atter ligger i vandet, kan du ikke længere bruge dine hænder ordentlig.

Hvis der er pålandsvind er det forholdsvis nemt at baske sig ind til kysten, som forhåbentlig er et sted man kan lande sikkert.

Ved fralandsvind kan situationen nemt være den at du ikke kan få kajakken med dig op mod vinden. Så må du lade kajakken drive til havs og selv svømme i land. afstanden til grundt vand bør være max 50 m.

Det med at svømme i land, kan, når vi ror alene, blive aktuelt ved enhver pludselig vejrforandring. 

P.S. Til Martin; om sommeren har jeg også brugt svømmefødder som "redningsbåd"

Hilsen Bo
Avatar
jensviggo@moesmand.dk #50
Member since Mar 2007 · 53 posts
Group memberships: Members
Show profile · Link to this post
Når du så atter ligger i vandet, kan du ikke længere bruge dine hænder ordentlig.
Det er den faktor, der sætter en grænse før meget andet. Uden evne til at holde fast i pagaj eller kajak bliver mange handlinger umuliggjort. Hvis man ikke med sikkerhed kan gennemføre sin selvredning ret hurtigt, vil det nok være klogt at ro med handsker eller vanter. Pogies hjælper vist ikke meget, når man først ligger i vandet, og jeg kan ikke forestille mig, hvordan man skal få handsker på, når først man ligger i det kolde vand.
Avatar
JesperLeonardo #51
Member since Dec 2007 · 100 posts · Location: Copenhagen
Group memberships: Members
Show profile · Link to this post
Quote by jensviggo@moesmand.dk:
Når du så atter ligger i vandet, kan du ikke længere bruge dine hænder ordentlig.
Det er den faktor, der sætter en grænse før meget andet. Uden evne til at holde fast i pagaj eller kajak bliver mange handlinger umuliggjort.
Og vandet er fandeme blevet kolder siden sidste weekend
Jesper Leonardo
sørenbrink #52
Member since Aug 2011 · 213 posts · Location: Mols|Danmark
Group memberships: Members
Show profile · Link to this post
In reply to post #49
Super fine tilbagemeldinger.

Min philosopi er følgende:

Sejler man 2 eller flere er det absolut ikke en option af der er en der giver sig til at svømme i land.
Vel vidende, at ingen sejler ud uden at kunne lave en makkerredning - er det det der skal til.

Sejler man alene er situationen en helt anden:
Overvejer du at svømme i land, er det fordi der er et eller andet HELT galt.
Ingen sejler ud uden at kunne lave en selvredning, så kan du ikke det i den opståede situation, er det nok fordi du er træt. Selv i hårdt vejr kan (skal man kunne) rede sig selv. Er vejret helt tosset vind og bølgemæssigt, kan man montere sin paddle float og lave en re-entry, altså et halvt rul, hvilket alle kan gøre uden at kunne rulle, da paddle floaten supportere dig. Lykkes det ikke skyldes det sikkert at du er afkræftet og så er det jo IKKE en option at give sig til at svømme i land.
I den situation er min holdning: BLIV VED KAJAKKEN.
Du har noget at holde fast i og det er lettere at spotte dig ved evt redning.
Tit og ofte fejlbedømmer man også sin egen formåen samt afstanden til land - og det kan få fatale konsekvenser.
Et lille fif er, hvis man er i tørdragt, at blæse luft i den. Det er med til at isolere og holde varmen. Er kroppen i direkte kontakt med vandet afkøles man 5 gange hurtigere end hvis man har et isolerende luftlag.
Jeg har en personlig regel der siger, at ingen sejllads efter 1. oktober - uden tørdragt.
Desværre møder jeg ofte folk med en helt forkert påklædning (årstiden taget i betragtning)
BRINK

Nogen kan nøjes med en Valley.....
Vi andre sejler Greenland T :)

http://brinkhavkajak.blogspot.com/
Close Smaller – Larger + Reply to this post:
Verification code: VeriCode Please enter the word from the image into the text field below. (Type the letters only, lower case is okay.)
Smileys: :-) ;-) :-D :-p :blush: :cool: :rolleyes: :huh: :-/ <_< :-( :'( :#: :scared: 8-( :nuts: :-O
Special characters:
Page:  previous  1  2  3  4 
Go to forum
This board is powered by the Unclassified NewsBoard software, 20110527-dev, © 2003-2011 by Yves Goergen
Current time: 2012-05-17, 15:45:57 (UTC +01:00)