Page: 
ygdrasil
Link to this post
Det er jo lidt sent jeg er ude, da emnet er startet for nogen tid siden, men da en ny havørredsæson netop står for døren, vil jeg dele min erfaring med jer.
Jeg har fisket havørred siden 1962. Da fangede jeg en 2 kilos på Hjarnø ved Horsens fjord og har siden været i den lille fighters vold. Jeg har dørget en del fra jolle. Med tiden fandt jeg det dog lidt kedeligt og dørger nu kun fra jolle, når jeg sejler fra et godt sted til et andet. Dengang brugte jeg blink. Det gav fisk i ny og næ, men ingen tvivl om, at langt de fleste havørreder følger efter blinket og vrager det. Efter min mening har det noget at gøre med den jævne fart, den ofte lige linie og det unaturlige, at en stimefisk promanerer helt alene. Kort og godt tror jeg på, at den bliver "kigget ud. Grødeproblemet kan afhjælpes med enkeltkrog, men alligevel fanger blinket ofte grøde. Af disse grunde dørger jeg næsten ikke i dag.
Siden 1982 har jeg fra min Tiki fisket og skudt ænder, når lejlighed bød sig. Geværet er gået på pension, men fiskeriet fortsætter så længe livet tillader. Jeg prøvede at dørge med blink, men det var ikke effektivt. Det er for besværligt. Det bliver for meget roning for at holde blinket fra bunden og også de tidligere nævnte faktorer spiller ind. Snart vendte jeg blikket udelukkende mod flydende wobblere. For at den ikke skal fange grøde skal trekrogene skiftes til en enkelt krog bagud. Jeg brugte udelukkende rapala i forskellige varianter. Ved at skifte krogsættet til en enkeltkrog opstår der det problem, at gangen bliver for retlinet. Dette afhjalp jeg med et stykke rustfrit stål med hul til springring. Ca. 10 mm langt og Ø 2 mm. Det er ikke min erfaring at havørreden skræmmes ved, at der sejles henover den. Havørreden lurer gerne fra tangkanten og ud på åbent fri sandbund. Sejl langs tangkanten. Lineafstand 10-20 m. Sejl stille og roligt og lav lidt sving - kommer af sig selv når tangkanten skal følges. Kig på fuglene, himlen og fjorden og pludselig bliver du bragt tilbage til virkeligheden.
Når jeg når frem til mine gode pletter, udskifter jeg wobbleren med et bobleflåd eller flydende kasteflåd. Afstanden fra kasteflåd til flue (for det er det jeg bruger) er ca. 1,5 m. Efter mange års erfaring fisker jeg næsten udelukkende med ca. 4-5 cm lange brun/grålige rejeemitationer. Det tossede er, at når man står og fisker fra land, drømmer man sig derud, hvor kastet ikke kan nå. Som årene er gået fisker jeg i dag helt ind til land. Ligger i kajakken 25-30 m fra land og kaster til 2 m fra vandkanten. Lige inden flåddet rammer vandet, standses linen med hånden. Derved placeres fluen bagved flåddet og fri af hovedlinen. Lad fluen ligge et par sekunder og begynd et varieret indtræk. Det er ingen videnskab. 1m til 2m og herefter en pause. Linetykkelse 0,25 mm til fluen.
Det giver sig selv, at fiskemetoden fra kajak skal være helt enkel for at være effektiv. Alt unødvendigt udstyr som vi har med, når vi står ved kysten skal sorteres fra. Der kan fanges fisk på alle døgnets timer, men timen før daggry finder jeg bedst.
Jeg har fisket havørred siden 1962. Da fangede jeg en 2 kilos på Hjarnø ved Horsens fjord og har siden været i den lille fighters vold. Jeg har dørget en del fra jolle. Med tiden fandt jeg det dog lidt kedeligt og dørger nu kun fra jolle, når jeg sejler fra et godt sted til et andet. Dengang brugte jeg blink. Det gav fisk i ny og næ, men ingen tvivl om, at langt de fleste havørreder følger efter blinket og vrager det. Efter min mening har det noget at gøre med den jævne fart, den ofte lige linie og det unaturlige, at en stimefisk promanerer helt alene. Kort og godt tror jeg på, at den bliver "kigget ud. Grødeproblemet kan afhjælpes med enkeltkrog, men alligevel fanger blinket ofte grøde. Af disse grunde dørger jeg næsten ikke i dag.
Siden 1982 har jeg fra min Tiki fisket og skudt ænder, når lejlighed bød sig. Geværet er gået på pension, men fiskeriet fortsætter så længe livet tillader. Jeg prøvede at dørge med blink, men det var ikke effektivt. Det er for besværligt. Det bliver for meget roning for at holde blinket fra bunden og også de tidligere nævnte faktorer spiller ind. Snart vendte jeg blikket udelukkende mod flydende wobblere. For at den ikke skal fange grøde skal trekrogene skiftes til en enkelt krog bagud. Jeg brugte udelukkende rapala i forskellige varianter. Ved at skifte krogsættet til en enkeltkrog opstår der det problem, at gangen bliver for retlinet. Dette afhjalp jeg med et stykke rustfrit stål med hul til springring. Ca. 10 mm langt og Ø 2 mm. Det er ikke min erfaring at havørreden skræmmes ved, at der sejles henover den. Havørreden lurer gerne fra tangkanten og ud på åbent fri sandbund. Sejl langs tangkanten. Lineafstand 10-20 m. Sejl stille og roligt og lav lidt sving - kommer af sig selv når tangkanten skal følges. Kig på fuglene, himlen og fjorden og pludselig bliver du bragt tilbage til virkeligheden.
Når jeg når frem til mine gode pletter, udskifter jeg wobbleren med et bobleflåd eller flydende kasteflåd. Afstanden fra kasteflåd til flue (for det er det jeg bruger) er ca. 1,5 m. Efter mange års erfaring fisker jeg næsten udelukkende med ca. 4-5 cm lange brun/grålige rejeemitationer. Det tossede er, at når man står og fisker fra land, drømmer man sig derud, hvor kastet ikke kan nå. Som årene er gået fisker jeg i dag helt ind til land. Ligger i kajakken 25-30 m fra land og kaster til 2 m fra vandkanten. Lige inden flåddet rammer vandet, standses linen med hånden. Derved placeres fluen bagved flåddet og fri af hovedlinen. Lad fluen ligge et par sekunder og begynd et varieret indtræk. Det er ingen videnskab. 1m til 2m og herefter en pause. Linetykkelse 0,25 mm til fluen.
Det giver sig selv, at fiskemetoden fra kajak skal være helt enkel for at være effektiv. Alt unødvendigt udstyr som vi har med, når vi står ved kysten skal sorteres fra. Der kan fanges fisk på alle døgnets timer, men timen før daggry finder jeg bedst.
Show profile
)